0 In Kraveben

Giv tiiiiid, giv tid, jeg nynner glad …

“Det siges om ortopædkirurger, at de er lægeverdenens frække drenge. Nogle rå bananer  med hår mellem tænderne og en jargon, der ikke lader skurvognsfolket noget tilbage. Når de først går i gang i knoglesnedkeriet, kan de skræmme livet af alle de gamle damer med skrøbelige hofter, med deres ufine sprog og buldrende adfærd …”. Sådan skriver Anne Meiniche i sin bog “To kaffe og en staveplade – historien om en ulykke“, som jeg lige har læst. En gribende bog, som jeg iøvrigt varmt kan anbefale.

Den orotopædkirurg jeg mødtes med i dag, var hverken buldrende eller ufin – men en anelse barsk var det nu alligevel, da han gav sig til at lirke og trykke og “regere” med mine brækkede knogler. ”

Øm der …?”, spurgte han, mens han drejede min skulder rundt og “Auuvvvv!!!”, svarede jeg (bare sådan for en sikkerhedsskyld) …

Det positive var, at når han zoomede rigtig meget ind på mit røngten billede, så kunne han se skygger af begyndende ny knoglevæv, så det her skulle nok gro sammen, mente han. Det kraveben, ville han ikke give sig til at skære i.

Til gengæld syntes han mit skulderled knaste lidt vel meget. Han ville ikke udelukke, at der også var skader der. Det ville vise sig senere.

Jeg fik en ny tid og en henvisning til ny røngten om 14 dage og en besked om, at gå hjem og passe godt på mig selv og mine nye knogler… Og bedst af alt: Jeg fik lov til at tage 8-tals bandage af indimellem. Så kan jeg komme rigtigt i bad!!

Giv tiiiiid, giv tid, jeg nynner glad. Så skal jeg altså alligevel ikke have skåret skulderen af. 🙂

PS. Glemte jeg at fortælle, at vi også snakkede cykling? Ortopædkirurgen ville ikke udelukke, at jeg kunne cykle i uge 29, men om jeg ligefrem skulle cykle helt til Paris, DET ville han lade mig selv om at afgøre.

You Might Also Like

No Comments

Læg en kommentar