0 In Familie

Glædelig jul, mormor og morfar

Glædelig jul, mormor og morfar …

glaedeligjul_momorogmorfar

Ja, jeg tænkte at nu da jeg kører lige forbi jer, 2 gange dagligt, ville jeg lige stikke forbi med en julehilsen.

Og i modsætning til sidst jeg var her, skulle jeg ikke lede så længe, før jeg fandt jeres sted.

Heldigt nok – for jeg var i kjole, striktrøje og små sko. Og så var kl. 16.30 og der var allerede MØRKT på kirkegården.

På søndag er det 18 år siden, jeg første gang gik bag en kiste ned af den sti der, for at putte Morfar ned. Jeg gik ved siden af min lillebror – imellem os havde vi vores mormor under hver sin arm. Første gang var den værste, fordi vi havde mormors sorg at tage os af. Da mormor døde havde vi bare os selv, at tage hensyn til – det var lettere.

Dengang var det frysende koldt, snevejr og klar frost. Og så var det snart jul …

I dag var det bare fugtigt og vådt.

Uhyggeligt at vade rundt alene på en kold og mørk kirkegård – men også underligt hyggeligt. På mange grave stod der små lys.

Jeg tændte mine 3 lys. Det så rigtig hyggeligt ud, og lyste hele området op. Jeg stod lidt og frøs, mens jeg tænkte på at I rent faktisk ligger dernede under mine fødder, for I er rigtigt begravet. Jeg så det selv. Var med til at lukke kisten, skrue skruerne i, bære den ud af jeres hjem, bære den ind i kirken, uden igen (efter ceremonien) og endelige sænke jer ned i graven. Jeg VED I ligger der! Den tanke kan jeg egentlig godt li’.

lyspagraven

Da I var døde begge to, tog jeg jeres navn – jeg hedder Helle Søllested Stougård.

Efter en stund gik jeg tilbage til parkeringspladsen og bilen og styrede hjem mod Middelfart.

Som Kaj siger: “TO madpakker tilbage – så er det juleferie!”. Det bliver dejligt med nogle fridage – de første siden sommerferien.

You Might Also Like

No Comments

Læg en kommentar