Pyyyh – jeg som ellers normalt elsker varme. 35 graders varme i en storby, bliver jo gloende hedt!
I går flygtede vi ud i alt, hvad der lød som “have”. Først tog vi metroen ud til Jardin des Plantes. Her fandt vi skygge.
Så spiste vi en laksesalat på en fortorvscafé i Latinerkvarteret. Øredøvende larm! Stank af bilos og kvælende hede. Tænk at sidde og spise, praktisk taget midt i et befærdet kryds. Meget mærkeligt.
Så gik vi over i Jardin de Luxemburg, som Leo havde anbefalet. Her “chillede” vi i skyggen i en havestol i en times tid. Sov faktisk lidt.
Så gik vi over til Eiffeltårnet og smed os i skyggen på græsplænen.
Herfra vaklede vi videre til Place d’Alma, hvor vi fik en sandwich (som vi spiste på en fortorvscafé i øredøvende larm).
Ved tunellen, hvor Prinsesse Diana slog sig ihjel, fandt vi et sted, hvor vi kunne se rytterne køre forbi på vej ind mod rundstrækningen. En stor flok englændere holdt fest der. De fortorvssten vi stod på, var så gloende hede, at man kunne spejle æg på dem.
SHUUUUFFFFFFF, sagde det, da de kørte forbi. Det var det Tour de France.
Så spadserede vi ad Avenue George V op til Champs Elysées, hvor stemningen KOGTE!
Vi gik udenom Triumfbuen, hvor der var så varmt, at alfalten smeltede og folk stod på aviser og plastikposer, for ikke at synke i.
Ved det danske hus, hilste vi på nogle andre fra Dini Tours. Vi ORKEDE ikke at stå der, så vi fortsatte igennem menneskemylderet, for at finde en metro hjem.
Kl. var 22.00 da vi totalt udmattede kastede os i vores hotelsenge og så præmieoverrækelsen. Jeg kan forstå en englæder vandt? Aha – hvad ved jeg. Jeg har ikke set Tour de France i år, for jeg var på vej til Paris.
Faktisk har jeg ikke set Tour de France i 3 år.
I dag skal vi hjem – nøøøj, hvor jeg glæder mig til at komme hjem og SLAPPE AF. Jeg ville DØ i Paris – jeg begriber ikke, at alle de mennesker kan holde ud at bo her?
2 Kommentarer
joan Munk
22. juli 2013 atHejsa….
For ikke ret længe siden opdagede jeg din blog, og….
Hvor har jeg nydt at følge jeres tur til Paris, hver dag at logge ind for at se om der er sket noget og om alt kører som det skal. Tak for dine gode beskrivelser af jeres tur .
Dog undrer det mig en smule at ingen kommenterer….er ALLE med på turen ????
Kan godt forstå i længes hjem. Her i lille DK er der osse bedst i skyggen, dog snakkes der om regn og torden torsdag. Mange hilsner fra Joan M
Helle
23. juli 2013 atHej Joan,
Jeg har blogget siden 2006 – i 2 år på en smartlog og siden 2008 her på en WordPress applikation.
Det der er sket siden jeg tilknyttede min blog, min facebookprofil via Networkblogging ((det skete også i 2008) er, at stort set alle de kommentarer jeg får på blogindlæggene, ligger i selve Facebook – altså som kommentarer, der ses under det lille link i Facebook, hvor der linkes over til bloggen.
Jeg tror det skyldes, at langt de fleste finder mine blogindlæg via facebook (venner og andre kontakter). I starten synes jeg det var træls, at Facebook ligesom “åd” kommentarerne – nu er jeg ligeglad.
Jeg får sjovt nok også mange mundtlige kommentarer – hvor folk kommenterer noget jeg har skrevet, når de møder mig, men de kommenterer sjældent skriftligt. Jeg tror jeg har mange såkaldte “ghost readers”, som aldrig skriver noget. Jeg har et par hundrede besøg om dagen på min blog.
Jeg skriver af lyst – og det er dejligt at høre, at du har nydt at læse med 🙂