0 In MTB

Godt brugt niece

Har du smadret hende!?!“, spurgte Kaj forarget, da jeg efter endt cykeltur med niecen gik i køleskabet for at hente et glas kakaomælk til hende.

Nej, nej, nej. Selvfølgelig har jeg da ikke det. Skoleeleven blev bare naturlig træt efter 25 – FEMOGTYVE! – kilometers MTB cykling med fasteren.

Indtil trætheden indfandt sig, var det en dejlig tur. Hun filmede et sort egern, der sprang rundt i et træ lige foran os. Vi så hvide hjorte og Laura kunne godt huske fra vores “Gå med hjorte“-tur, at de hed albinoer.

Vi oplevede sjove bakker, hvor man kunne øve lidt teknik (teknik skal der til) og vi lyttede til stilheden, nød solen og duften og hilste på Baghjulere, i klubtrøjer magen til Faster Helles.

Vi fik røde kinder og sved på panden.

Og SÅ kom trætheden.

Hjemturen gennem Staurby Skov var lang. Sådan må det være. Det er ikke mange idrætstimer, den hjemsendte teenager har haft de sidste uger. Men det kan blive bedre. Hvis man øver sig.

Et glas kakaomælk rettede op det værste. Vi tager en tur igen en anden dag.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Read more:
Søndagens gode grin

Jeg har fået stikord til en konfirmationssang jeg skal skrive, og de små sjove historier om konfirmanden har allerede givet anledning til rigtig gode grin. Den her f.eks.:Konfirmanden var lille...

Close