1 In Vintercup

GODT jeg ikke har sådan en vintercupmakker!

Pia og jeg kørte sæsonens 3. vintercupafdeling i dag. Det foregik i området, lidt nord for Fredericia.

Det gik rigtig fint – vi mærker, at vi cykler godt sammen og at vi vil det samme med vores vintercupture. Vi har jo også øvet os i 10 år nu.

Ude på ruten kom vi til at køre lidt sammen med et mixpar. At dømme efter hvordan den ene rytter (manden) talte til sin vintercupmakker (kvinden) vurderede jeg: De er gift!.

”Kom nuuu!! Vi skal videre!”, vrissede han i en tone, der ikke alene sagde mig: ”Se – jeg har valgt at køre vintercup sammen med en TUMPE” – og hvis jeg har ret i min antagelse af, at de oven i købet var gift: ”Jeg har GIFTET mig med en TUMPE!”

Kvinden halsede efter manden, som cyklede forrest og læste kort, da han pludselig udbrød: ”Nej – vi dropper den post!”.

Ja, så? Den beslutning tog han lige, hen over hovedet på sin vintercupmakker, uden at høre hendes mening. Det så også ud som om, hun havde rigeligt at gøre med at halse efter ham.

Vi kom ud til post 9, som lå for foden af en ret stejl bakke. Da posten var fundet og klippet, skulle vi OP af bakken igen – og her valgte den sure fyrs vintercupmakker (den stakkel), at starte opstigning i goood tid. Hun begyndte opstigningen mens makkeren klippede post og noterede hvor henvisningsposten skulle findes bagefter.

Hmmfff!!!

Hvor var jeg glad for Pia, lige der. For ikke om jeg gad cykle sammen med en makker, der først vrissede af mig fordi jeg var langsom og dernæst tog beslutninger hen over hoved på mig, mens jeg måtte cykle i forvejen op ad bakkerne, og nærmest slet ikke nå med helt ud til posterne.

Nu kan det selvfølgelig godt være jeg tager fejl – at det mixpar slet ikke var gift. Men hvis de var – hvorfor er det så, at vi mener, at vi kan tillade os at tiltale vores livs udkårne i det mest uforskammede tonefald? Hvorfor taler ægtepar til hinanden, på en måde de aldrig ville vove at tiltale en kollega eller en nabo?

Er det ikke mærkeligt, at man (disse skilsmissetider til trods) tror, at man kan hælde det grimmeste man rummer ud over sin mand/kone og stadig forvente at blive elsket?

Jeg synes det .

Efter 25 kilometers vintercup og 6 fundne poster, cyklede Pia og jeg hjem fra cuppen. Pia til Fredericia midtby (hvor hun bor) og jeg hjem til Middelfart – vi var nemlig så godt som på hjemmebane i dag.

Orrhhh – hvor er jeg træt nu. Jeg kan med god samvittighed sætte restitution på programmet resten af dagen.

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply
    Mia
    8. januar 2013 at

    Rigtig godt skrevet…….hvor har du dog bare ret!!
    Faktisk burde vi endda være sødere og mere forstående overfor dem vi elsker og bliver elsket af – de leverer en langt højere indsats end venner og kollegaer.
    Godt kørt.

  • Skriv et svar

    Read more:
    Udsigten fra min mountainbike

    Udsigten fra min mountainbike i formiddags:Herover - Gert. I baggrunden Lillebæltsbroen.

    Close