0 In Gravel biking

Gravelride with the girlzzz

Lørdag morgen startede med en cykeltur.

Kl. 9.15 låste jeg mig derfor ind i det indelukke, hvor vores cykler opbevares.

Her er et antal cykler. Alle cyklerne er låst sammen af en række scooter-kædelåse (de skulle ikke kunne klippes over med en saks, som almindelige kædelåse kan). Cyklerne er låst sammen 3 og 3 på kryds og tværs. Derfor kræver det altid 2 nøgler at låse én cykel fri, da hver cykel er låst sammen med 2 andre cykler.

De nøgler jeg skal bruge ligner hinanden og jeg kan ikke se, hvilken nøgle der passer til hvilken scooter-kædelås. Derfor må jeg altid starte fra en ende af og afprøve nøglerne én for én i de givne låse. På et tidspunkt er der en der passer.

Det sjove er, at jeg aldrig rammer den rigtige nøgle til den rigtige scooter-kædelås første gang. Jeg står der med en masse nøgler og ved, at uanset hvilke nøgle jeg vælger at prøve med først, er det altid er den SIDSTE, der er den rigtige (*suk*).

Men i dag skete det. Jeg ramte den rigtige nøgle til låsen førstegang og jeg gjorde det TO gange i træk! Hvor stor er sandsynligheden for at det sker?

Jeg fik 50 kilometer sammen med pigerne. Det begyndte at regne på vej hjem og jeg var glad for mine nye gode vintercykelbukser. Nu luner jeg mig med en kande varm te og glæder mig over en lørdag uden særlig meget på programmet.

You Might Also Like

No Comments

Skriv et svar

Read more:
Helles postmobil dyt

Dag 1 i Helles Postmobil dyt er gået og gået godt ...

Close