2 In Hverdagen

Gribende gensynsglæde

Sidst på eftermiddagen stod jeg klar på Middelfart Banegård, for at hente Kaj hjem fra VM. Han skulle ankomme med toget 16.26.

Mens jeg ventede, mødte jeg Sofus – han skulle også hente én hjem fra VM: Sin “far”.

Jeg kender ikke Sofus særlig godt, selv om jeg har besøgt hans “mor” og “far” mange gange. Ved de lejligheder, har jeg faktisk ikke været ubetinget tryg ved ham.

For det største er han STOR – et ordenligt brød, der kan skræmme livet af gamle damer som mig …

Og så larmer han enormt meget og har (synes jeg, som ikke kender ham) en adfærd som godt kan virke temmelig truende, når man kommer til hans dør.

I dag truede han ikke.

Han var så glad, at han dirrede af spænding og næsten ikke kunne vente, for han vidste godt, at hans “far” kom lige om lidt og han havde jo ikke set ham i 14 dage.

Så ankom Kaj og Sofus’ far endelig. Sofus gik fuldstændig bananas af bare gensynsglæde. Han hylede og skreg af jubel, ved synet af sin “far” og kastede sig bogstaveligtalt om halsen på ham. Det var gribende – sikke en velkomst!!

Bare jeg havde nogen, der blev SÅ glad for at se mig.

Jeg vil også have en schæferhund, lige som Sofus 🙂

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    Kirsten
    27. september 2011 at

    Spørgsmålet er jo om Kaj fik lige så fin en velkomst som Sofus’s far, altså med jubelskrig og deslige… 😉

  • Reply
    Helle
    27. september 2011 at

    Neej – jeg gik nu ikke helt så meget bananas, som Sofus gjorde …

  • Skriv et svar

    Read more:
    “Kære Pia ….”

    Modtaget i dag pr. e-post: "Kære Pia. Tak for din ansøgning. Du hører fra os ...." Jeg hedder Helle! *suk* Det svært at gøre sig bemærket, derude ... :-(

    Close