2 In Arbejdslivet

Hårdt men Hyg’ligt

Den første gymnastikfrie mandag aften i mange måneder, tilbragte jeg med at lave en annonce med lidt reklame for Baghjulets “Hårdt men Hyg’ligt” MTB & Gravel træningsarrangement. Jeg skal selv være med.

Bagefter skulle jeg dele annonce i relevante Gravel Facebook grupper. Men Facebook giver mig grå hår i hovedet. Når jeg skal dele sådan en annonce, vil jeg gerne skifte profil, for det er ikke “Helle” der skal stå som afsender, men derimod “Motionscykelklubben Baghjulet”. Men når jeg forsøger at skifte profil (som jeg har gjort så tit), så siger Facebook at “adgangen til min profil er midlertidig begrænset, indtil jeg fuldfører godkendelse af offentliggørelse”.

Åhhhh – mindes min forrige chef, når han kaldte mig ind til sin skærm og RASENDE bad mig om at fjerne Googles krav om privatlivsgodkendelser, før at få lov at bruge servicen. Han ville “kræft-æde-mig” ikke sige ja til det der og ville ikke acceptere noget som helst.

“Det bliver du nødt til, chef”, sagde jeg. “Ellers får du ikke lov til at bruge Google”.

Det ville han ikke finde sig i.

Så blev han også rasende på mig, fordi jeg ikke udførte den opgave, han pålagde mig – “Få det til at gå væk!!”.

Sådan var han for resten tit – pålagde sine medarbejdere uløselige og urimelige opgaver og truede dem med bål og brand, hvis de ikke udførte dem. Jeg forlod ham definitivt, da han truede mig med at give mig en skriftlig advarsel, fordi jeg sagde nej til at tage en skolepraktikant i en hel dag, en uge før jeg havde deadline på en stor udenlandsk messe. Det er den eneste gang, jeg nogensinde er blevet mødt af en trussel om “en skriftlig advarsel” på en arbejdsplads. For mig er “en skriftlig advarsel” noget med at begå tyveri eller ulovligheder, så jeg tog hans trussel MEGET alvorligt.

Først lagde jeg messen til side som han forlangte. Så brugte jeg en hel dag på skolepraktikanten i marketingsafdelingen. Jeg gav helvede i det hele, og besluttede mig for at give den unge pige en god dag (HUN skulle ikke mærke noget) og hun fik tilfældigvis besøg af sin lærer den dag. Hun sad med i flere timer og sagde til pigen: “Katja, jeg tror du er den heldigste i hele klassen. Du har fået den bedste praktikplads”.

Gjorde jeg en god forskel for nogen den dag?

Ja!

Og chefen? Til helvede med chefen. Deadline på messen i Køln nåede vi ikke. For resten fik messen lukket virksomhedens stand, før messen overhovedet begyndte, pga. brud på marketingsloven (chefen hængte konkurrentens produkt ud på en 3×2 meter messevæg – som jeg lavede efter hans forskrifter. Mine og mine kollegers pip “Går det an, det her?” hørte han ikke efter.

Efter episoden fandt jeg et andet job og forlod (ikke jobbet) men chefen. Det sidste jeg så i min indbakke inden jeg gik, var et sagsanlæg i millionklassen fra konkurrenten. Det kom til mig, fordi jeg stod som kontaktperson på messen – ellers havde chefen nok ikke fortalt mig om det. Hvordan DET gik, ved jeg ikke, for snart var jeg over alle bjerge.

Hvor kan man dog komme til at sidde og tænke tilbage på de mærkeligst ting, sådan en tirsdag morgen over en kop kaffe.

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    Lone Rasmussen
    5. juli 2022 at

    Hvor er du bare god til at fortælle! 🙂

  • Reply
    Helle
    5. juli 2022 at

    Tak 🙂

  • Læg en kommentar