1 In Motionscykelløb

Hærvejsløbet – check!

Kl. 12.12 lørdag middag startede jeg, Kurt og Kurt og 3 Baghjulere mere den 160 km lange landevejscykeltur mod Viborg.

hærvejsturrygnumer

Og det blev virkelig en super tur, hvor jeg kunne mærke belønningen for mine knap 3000 træningskilometer.

hærvejrute

Vores lille 6-mands gruppe kørte rigtig godt sammen – selvom vi halvvejs måtte sige farvel til den ene. Han havde næsten ikke trænet og så er det fair af takke af og skilles.

Vi kørte i større eller mindre grupper – der var mange farlige situationer og vi kom forbi flere styrt – og så var der ufattelig mange punkteringer.

haervejsregn

Det regnede. Overalt i rabatterne stod folk og lappede.

haervejlapper

Det var om at være opmærksom, for folk stoppede bare, uden at tænke på, at der lå store felter bag dem.

Defekt?! Vi stopper da bare lige i svinget ....

Defekt?! Vi stopper da bare lige i svinget ….

Vi var heldige, at vores gruppe slap helt for defekter. Det eneste uheld vi havde, var at John blev tippet i grøften af en følgebil!!

Den slags bliver man smidt ud af Tour de France for!

Heldigvis skete der ikke noget med John – selvom han selvfølgelig var lidt rystet.

Alle de følgebiler! De var til stor gene ude på ruten – på bakken i Tørskin kunne vi næsten ikke komme op, for langsomtkørende følgebiler, der dannede prop. Kan folk virkelig ikke cykle en lang tur, uden at have konen til at køre rundt med tørre sokker?

Ca. 50 km inde i turen blev dryp-regnen til STYRT REGN.

Skybrud!

Vandet flød i kaskader ned af vejene, vi kørte i rene søer. Mange steg af og sprang i ly af træer – men jeg foreslog vores gruppe, at vi trillede videre. Våde blev vi alligevel, men vi kunne holde os varme, ved at holde benene i gang.

Sådan cyklede vi med 20 km/t. over mange, mange kilometer – det var som at cykle under en bruser. I dag kan jeg mærke, mine øjne er helt ”raspede” af det grus og vand, jeg fik i dem i går.

Depoterne var virkelig velassorterede med alt hvad hjertet begærer af lækkerier – supper, boller med pålæg, flødeboller, chokolade, varm kaffe og meget mere. Vil gik i 3 depoter og hold mindst 15 minutters pause. Det var rart.

vaadedepoter

De sidste 30 km mod Viborg var næsten de bedste. Det var aften nu og tørvejr og vores lille gr. D cyklede et flot gruppe C tempo.

Det var rørende, som Viborgenserne stod og klappede af os, da vi cyklede ind af den røde løber i gågaderne, hen til målområdet, hvor vi 5 kørte over målstregen skulder-ved-skulder. Vi havde haft en god sammen og stemningen var varm – krammere og tak for turen.

imaaliviborg

Turens effektive snit landede på 26 km/t, inkl. langsomkørsel i skybrud og hen over 1200 højdemeter. Kørt med overskud – det er jeg rigtig godt tilfreds med.

Et varm bad og rent tøj på (Kurts kone havde min taske med til mig) – det var himmelsk!

På vej ud af målområdet efter løbet, blev jeg stoppet af en vagt, som bad mig bevise, at det var min cykel, jeg var ved at trække ud af området. Jeg kunne have vist ham Helles Hyggeblog, hvor den hvide Cannondale er superstjerne, men det tænke jeg ikke på. Så stående der i mit våde og svedige cykeltøj, med startnummer på ryg og hjelm, kunne jeg ikke bevise, at cyklen var min. Han opgav vist ævred, og jeg fik lov at tage hende med hjem.

I dag skal hun vaskes!

Vi spiste noget mad sammen og landede hjemme i Middelfart kl. 23.30. Og hvor var jeg GLAD for, bare at blive fragtet hjem i en varm og tør bil 🙂

helle-stougaard-hærvejsløbet

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply
    Asger Frank
    28. juni 2015 at

    Godt gået – eller hvordan det siges…

  • Leave a Reply

    Read more:
    “Marie, Marie …”

    "Marie, Marie, Marolle. Flyv op til vorherre og bé om godt vejr de næste tre dage. Pleeeeaaaaaaaaase!"

    Close