0 In Gravel biking/ Ud på tur

Hampen recon

Vores recon graveltur til Hampen i dag, blev hurtigt omdøbt til “Michaels 51-års fødselsdagstur”, for det var det nemlig. Og han havde romkugler med til os i dagens anledning – men først skulle vi 7 fremmødte ud på den 69 km lange gravelrute.

Turen var en recon – et rutekig – på den tur, der skal køres til Baghjulets gravelsøndag, sidst på måneden. Vi parkerede bilerne ved Hampen Sø kl. 10.00 og drog ud på ruten.

Og det var gode brede gravelstier, af de slags jeg kan li’ og hvor der kunne holdes en jævn fart. Af sted det gik i god stemning og højt humør. Vi sang for Michael på cyklerne.

Ved Isenbjerg fik vi den højeste stigning. Et udsigtspunkt, hvor gravelcyklerne nu ikke kunne cykle op. Så vi trak.

Landskabet var SÅ flot!

Efter en 20-km skete der det, som godt kan stresse mig: En punktering. Hvid Latex sprøjtede ud af Hans’ slangeløse baghjul. Så for syv sytten! Men der var masser af eksperter, der kunne hjælpe med det problem, og jeg fik hørt om noget nyt, jeg aldrig har hørt om før:

Plugs.

Det er sådan en lille prop, man kan sætte i hullet. Det er pærelet. “Put den ind i hullet og træk den ud igen“, sagde de erfarne drenge. Inden længe var Hans kørende igen.

Videre ud på ruten. Vi var lidt småkolde. Vi havde kun kørt 10 minutter, da MIT baghjul begyndte at hoppe.

Så for syv sytten! Igen en punktering – denne gang på MIT baghjul. “Kaaaj, jeg er punkteret“. Og nu viste det sig, at jeg OGSÅ kører tubeless på Miss Diverge ?! Jeg mente ellers, Kaj havde puttet en slange i, efter min ulyksalige tur sidste år

Nå. Skidt pyt. Det var intet problem, med alle de Bicyclerepairmen, der var med i dag og med det jeg lige havde set dem fixe på Hans cykel, var jeg helt tryg.

10 min. efter var jeg kørende igen. Videre ud på ruten gik det.

For det ikke skulle være løgn, fik vi lige en tredje punktering. Nu var det Jans tur. Hans baghjul drillede åbenbart lidt mere. Igen så jeg noget, jeg aldrig havde set før:

De satte TAPE rundt om dækket, for at tætne!

Det lyder helt skørt, men tænkt. Det virkede. Videre ud på ruten det gik og i god fart.

På de sidste 20 km blev terrænet lidt tungere. Der kom lidt småstigninger (på den ellers relativt flade rute). Underlaget var ujævnt og nogle steder lidt blødt. Det SATME noget, der trækker kræfter ud af benene. Jeg kunne mærke, min kræfter var ved at slippe op og jeg begyndte at hænge (som det ses på billedet herover). Gudskelov, at vi var så tæt på mål.

Min puls lå 10 slag højere, end den havde gjort på den første del af turen. Min krop skulle bruge flere kræfter nu.

Og sørme … om vi ikke lige fik et fladt hjul mere. Fødselsdagsbarnet begyndte at sidde og hoppe i sadlen. Der var ikke mere luft tilbage. Men han humpede hjem på hjulet som det var – nu da vi var så tæt på mål.

Endelig, endelig efter 69,2 vildt smukke kilometer, landede vi tilbage på parkeringspladsen ved Hampen Sø.

Jeg cyklede lige lidt frem og tilbage, for at nå op på 70 km – og blev mobbet med, at fremadrettet ville de ikke høre mig pive over, at det var hårdt, når jeg sådan lå og cyklede ekstra for at få flere kilometer.

Og SÅ var der romkugler.

Jeg valgte en lyserød og den smagte så englene sang.

Vi takkede hinanden for den gode tur. Ruten er godkendt. Arrangørerne er klar til at tage klubkammeraterne med på tur den 28.

Kaj og jeg pakkede ned og sprang i bilen og fortsatte til Tilst, hvor vi aflagde besøg hos Anna og hendes mor og far – og hvor er hun blevet STOR siden vi så hende sidst. En lille “bimset” ballademager der spunser rundt i stuen og leger med legetøj.

Weekenden er gået. Sent søndag aften vasker vi cykeltøj og gør klar til at tage hul på en ny uge.

You Might Also Like

No Comments

Læg en kommentar