0 In Haven/ Udvalgte blogindlæg

Have nostalgi

Indrømmet! Jeg blev overmandet af nostalgi i aften, da jeg besøgte Anne-Marie i hendes hyggelige have i Ø-kvarteret – mit gamle kvarter.

For det første så jeg de Hosta, som hun og jeg hentede i min moster Anne Grethes have i år 2011.

Anne-Maries stiklinger er blevet til kæmpe store Hosta. Jeg elsker Hostas hjerteformede blade. Hvordan det går med de stikling jeg selv plantede, aner jeg ikke. Jeg har solgt den have, jeg plantede dem i.

Anne-Maries have er hyggelig og fuld af kroge og hjørner, man kan gå på opdagelse i.  Jeg blev nostalgisk, da jeg spiste min aftensmad i ly af hendes Spiræa Japonica Little Pricess. Sådan en hæk havde jeg også i min gamle have.

Det særlige for mig, ved den hæk var, at den altid stod med de smukkeste røde blomster ved Nikolines fødselsdag. Hun holdt sin første fødselsdag i vores gamle have da hun blev 6 og den sidste da hun fyldte 26 i 2015 …. få uger efter var huset og haven solgt.

Nu er det snart Nikolines fødselsdag igen.

Om en god uges tid fylder hun 29 år og jeg må nøjes med at lukke øjnene og se min røde Spiræa hæk for mit indre øje.

You Might Also Like

No Comments

Skriv et svar

Read more:
Uhyggelige katte historier

... dem har jeg nok af.Som dengang jeg var 13 og skulle være barnepige et sted. Det ville jeg gerne - på den betingelse, at katten blev lukket ud, så...

Close