5 In Sikker på cykel?

Heldigere end politiet tillader

I aften troede jeg godt nok, at jeg skulle opleve mit livs første styrt på racercykel!

Kort fortalt: 19 ryttere i gruppen. Vi talte om en opdeling, men valgte i stedet at køre ud og fortsætte sammen i 2 let adskilte grupper, med kort afstand. Men først skulle vi lige ud af byen.

Vi kører så ad en cykelsti, stille og roligt, to og to med 25 km/t. Jeg ligger i 2. position lige efter den førende rytter, yderst til venstre mod vejen.

Én rytter er ikke kommet med ind på cykelstien og vælger at køre hele gruppen op ude på selve vejen. Og så er det, at vedkommende – på ubegribelig vis – vælger at kaste sin cykel ind lige foran gruppen.

Der er bare ikke nogen opkørsel til cykelstien!!!

Det overser rytteren og tørner derfor sit forhjul ind i en 10 cm. høj kantsten. Brager ind foran det 18 mand store felt – og styrter …

Rytteren forrest til højre ryger med ned. Hun lander blødt i en dyb grøft og slår sig ikke. Ham forrest til venstre – i hvis baghjul jeg altså ligger – ja, jeg ved sgu ikke hvordan han manøvrerer hen over den væltede rytter, men han gør det.

Og jeg? Hold kæft, det var nærkontakt af 3. grad!! Det er som om det hele foregår i slowmotion – man tænker … “Det går ikke!! … Det går … Det går ikke!! …. Det går…”.

Det lykkedes mig saft-suse-mig at styre uden om både den væltede rytter og ham foran – jeg styrer direkte ud over kantstenen og videre ud på vejen, hvor der heldigvis ikke kom nogen biler lige der.

Pyyyyyhhhhhh …….

Når jeg bliver forskrækket, bliver jeg vred. Råber. Bander … Lige der, syntes jeg den der rytters hasarderede kørsel, satte hele gruppens liv og lemmer på spil, og jeg blev gal! Hvordan pokker kan man finde få at kaste sin cykel ind foran et 18 mand stort felt, lige lukt ind i en kantsten på den måde?!?!

Så er det sgu om at tælle til 10 og trække lidt ned bagved og få luft … og kontrol over benene igen – for de rystede under mig.

For satan i helvede, da også …

Nå – resten af turen gik faktisk ret fint. Ingen alvorlige skader (bare lidt kødsår og skrammer) – ikke engang et ekset forhjul og idéen om 2 let adskiltegrupper var faktisk en rigtig god løsning.

You Might Also Like

5 Comments

  • Reply
    Leo
    13. maj 2009 at

    Hæ, det med at blive gal når sådan noget sker minder mig om en oplevelse for mange år siden:
    Vejarbejde på den gamle lillebæltsbro. Vi holder forrest ved lysreguleringen, bag os holder 3 biler mere. Jeg ser en Peugeot 205 komme bagfra med god fart, råber ‘Hold FAST’ og bang-bang-bang er alle bilerne pakket sammen. Vi får dog kun et lille puf. Anne-Marie ryger ud af bilen, VRED, og flyver lige ned til Peugeot’en. Op med døren, ud med manden og så fik han et ordentligt spark over skinnebenet. Han var fuld og fattede ikke meget, og Anne-Marie mente ikke en enkelt skramme fra eller til kunne betyde det store. Så havde hun det meget bedre… ;o)

    Og bortset fra det, så var det godt I var så heldige. For det var I…

  • Reply
    Helle
    13. maj 2009 at

    Jeg kan lige se det for mig.
    Sådan er Anne-Marie – kontant afregning ved kasse 1 :-)))

  • Reply
    skoge
    13. maj 2009 at

    Øv øv til din oplevelse Helle (godt det gik alligevel).
    Ha Ha til din oplevelse Leo – håber godt nok aldrig at blive udsat for Anne-Marie´s vrede – Jeg har så dårlige skinneben – he he.

  • Reply
    Leo
    13. maj 2009 at

    Bent: Du skal bare køre (og opføre dig) ordentlig, så er hun blid som et lam… ;o)

  • Reply
    Helle MA
    15. maj 2009 at

    Jeg kunne godt fornemme, at du var lidt vred, men ikke at du var SÅ vred.
    I øvrigt syntes jeg også, at det gik rigtig godt med opdelingen af gruppen.
    Spørgsmålet er bare, om vi efterhånden er så mange til træning, at vi skal ha’ 5 grupper i stedet for 4. Men det vil selvfølgelig kræve endnu en turleder.

  • Læg en kommentar