2 In Cykeltøj

Helle i den gule førertrøje

Hver aften nominerer de forskellige grupper et medlem til at cykle i Dini Tours gule førertrøje og sørme om gruppe C ikke nominerede mig i går, pga. min heroiske nedkørsel, trods min store, store angst for sådanne.

Og sørme om ikke A gruppen kom og hviskede mig i øret bagefter, at DE rent faktisk OGSÅ havde nomineret mig, fordi de syntes jeg havde hængt så godt på om formiddagen i deres gruppe. Ihh – altså. At nå at køre i TO grupper på én dag og så blive nomineret til den gule førertrøje for sine bedrifter i begge grupper – hvilen ære.

Så I dag har jeg altså cyklet i gult og det indebærer visse privilegier. Når den gule førertrøje skal tisse, skal hele feltet f.eks. tisse.

Turen i dag var 120 km lang og gik en tur op over Orienten. Masser af stigninger. Masser af op og nedkørsler.

Godt vejr på udturen. En lille regnbyge på hjemturen og et mindre tordenskrald.

Jeg havde jo også en lille opgave i dag, for i aften er det min opgave at nominere én af de andre gruppemedlemmer til at overtage den gule førertrøje i morgen, så jeg måtte se mig godt om i gruppen, efter en mulig kandidat til at bære trøjen, den sidste dag.

Den sidste?!

Hold op, hvor tiden løber … Jeg er ellers ved at køre mig i form nu – underligt, som trætheden er pist væk, hver morgen man vågner og springer i cykeltøjet.

Jeg har besluttet mig for, hvem jeg vil videregive den gule trøje til – selv om det var svært – der er mange kandidater. Mere om det senere. Nu vil jeg gå i buffeten – jeg er sulten som en HUNULV her til aften. Det er dag 5 på Mallorca og jeg har rundet de 450 km …

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    Ib
    5. maj 2011 at

    Sejt !

  • Reply
    Ib
    5. maj 2011 at

    Sejt!

  • Læg en kommentar