2 In Svømning

Helle Naturel

Der er mange dage, hvor jeg har mest lyst til at være helt Helle Naturel. Det er jeg sjældent og jeg har brugt make-up dagligt, siden jeg var 13. Pia har dog fået mig lært, at spare på mascaren når vi cykler. Den løber når man sveder og Pia synes det er noget pjat. Selvom – min overkvinde, hvad det angår – hende har vi fundet:

Kirsten møder op til træning med læbestift.

Især de morgener, hvor jeg svømmer, har jeg lyst til at være Helle Naturel. At komme hjem fra svømmehallen kl. 06.30. Bare springe i noget blødt. Samle hestehalen i nakken, lægge en god dagcreme og lade det være ved det.

Det er sjældent, jeg har ført den ud i livet. Men de få gange, jeg har, har kollegerne mødt mig med disse ord:

"Hvor ser du skidt ud! Har du migræne?"

Sjovt nok, så får man det så skidt af, at få at vide, at man ser skidt ud – også selvom man i virkeligheden har det dejligt, fordi man har svømmet og er beruset af endorfiner og trætheden summer behageligt i kroppen og man er i blødt.

Og jeg vil ikke have det skidt – så frem med pudderkvasten og på med krigsmalingen og ud i snevejret på cykel, Helle.

Be careful out there!

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    Lene
    23. januar 2007 at

    Måske fordi de er blevet vant til at se dig med makeup. Jeg bruger aldrig makeup, end ikke en mascara, men min datter gør. Nu hvor hun arbejder herhjemme, så er det spild af makeup, når man sidder ved kartoffelsortereren, og vi skulle vænne os til et andet ansigt. Så i starten syntes jeg, hun så træt ud konstant.
    Men du har ret i, at kommentarer om hvor træt eller syg man ser ud, påvirker en i den grad, aelvom man føler sig frisk.

  • Reply
    Moster Tulle
    23. januar 2007 at

    Det er ligesom mig, jeg går helst ikke ud af en dør uden “krigsmaling”. Det med læbestiften kan jeg nu godt følge, en læbestift er for mig 100 gange bedre end læbepomade, så jeg bruger den ofte bare for at undgå tørre læber. Havde i øvrigt engang en kollega, som ALTID når hun følte sig det mindste sløj undlod enhver form for make-up, så vi vidste altid, at når Hanne kom uden make-up, så ville hun klage sig i et par timer for derefter at gå hjem, den slog aldrig fejl.

  • Leave a Reply

    Read more:
    En tur i sparekassen

    Kl. lidt i 10 stod jeg i køen foran Sparekassens lukkede dør, sammen med en overraskende stor flok mennesker - flest pensionister. I vores sparekasse er der stadig personlig betjening....

    Close