0 In MTB

Helle og Lady Merida på Møn

I dag har jeg kørt 600 kilometer i bil, for at cykle 15 kilometer på mountainbike!

Det lyder helt vildt. Men Kaj havde en hjælperopgave i cykeludlejningen hos Dini Tours og da vi fik en kørelejlighed, tog jeg med.

Det kom jeg ikke til at fortryde!

mtbmoen4

Mere end 80 mountainbikere deltog. Vi startede med lidt tekniktræning på en bane. Det snød jeg mig nu lidt uden om. Jeg haaaader tekniktræning – jeg synes ikke rigtigt det flytter noget for mig.

Bagefter var der opdeling i hold. Jeg tog med på et kæmpestort kvindehold med 25 deltagere og Susan som turleder. Vi kørte det lette spor – og jeg synes faktisk næsten det var for let (skrev jeg virkelig det?)

Men hvor var det flot! Og sikke dog et forårsvejr, vi havde, her i februar.

mtbmoen3

Efter frokost valgte jeg at udfordre mig selv lidt, så jeg tog med et andet hold ud på et sværere spor. De lovede at vente på mig. Og hooolda op, hvor fik jeg udfordringer!! Min puls hang helt oppe i det røde felt og jeg fik kørt nogle svære stigninger (opkørsler går nogetlunde fint for mig) og tog faktisk også flere svære nedkørsler. Især da jeg blev rigtig træt …. sådan “jeg ooooooorker ikke springe af og slæbe min cykel, så jeg vover det halve øje og krydser fingre for jeg overlever …”

Og jeg væltede! For HELVEDE. Mig som er hysterisk bange for at falde på mine kraveben. Jeg skulle over en lille meget stejl bakke og jeg trådte og trådte og pludselig stoppede cyklen og  jeg væltede baglæns ned af bakken. Jeg knaldede simpelthen cykelhjelmen ind i et træ og slog min venstre hånd.

Fyren bag mig sprang til og spurgte om jeg var OK. “Hvor mange fingre er der her?” pip-pip-pip …

Jeg var OK.

Men meget forskrækket!

“Er du kommet til skade, eller skal du bare have lidt medlidenhed?”, spurgte Kaj.
Medlidenhed, tak – og jeg fik det. 😉

mtbmoen2

Jeg så de vildeste udsigter ved Møns Klint.

ladymerida

Og vi holdt pauser deroppe – og pyyyyhhhhh, jeg var godt træt, men totalt høj. Så flotte MTB steder har jeg ikke set, siden jeg var i Harzen i 2011.

hellepamoen

Kl. var 19 da vi var hjemme – 13 timer efter, vi tog hjemmefra. Det var en lang dag, men en dejlig dag.

Nu slapper vi af i sofaen. Huset roder og opvasken gider vi ikke tage.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Read more:
Sommerplaner

I aften lagde Vibeke, Irene og jeg sidste hånd på planlægningen af næste sommers tur til Tjejvättern  og vi glæder os simpelthen helt vildt, til at komme til Sverige og...

Close