4 In Hverdagen

Hellere kunde end patient

Hvorfor efterlader det offentlige sundhedssystem mig altid med følelsen af, at være til ulejlighed?

Det bryder jeg mig ikke om. Jeg kan ikke fordrage, at være patient – jeg vil hellere være kunde.

Jeg forventer kundeservice – og sandsynligheden for at få det er større, når man betaler kontant ved kasse 1 for en serviceydelse, som man frit kan vælge, at købe et andet sted, hvis man ikke er tilfreds.

Uha – nu er jeg ude i noget politisk her. Og det er ikke sikkert, det er sådan jeg idealistisk set synes, man burde tænke, når jeg dykker helt ned og mærker efter. For tænk nu, hvis jeg ikke kunne betale?! 

Hvorom alting er: Der er ingen genoptræning til Hygge Helles skulder på det offentliges regning, hvis kirurgen skal bestemme. Det er nemlig ikke nødvendigt, forstås.

Så må jeg købe mig den ekspertrådgivning selv! Det værste der kan ske er, at jeg “spilder mine penge”. Jeg er villig til løbe risikoen, sæt nu det alligevel gav noget godt til min skulder!

You Might Also Like

4 Comments

  • Reply
    Pollyanna
    7. oktober 2010 at

    Er du så ikke netop kunde? Du får hvad du betaler for!

  • Reply
    Ib
    7. oktober 2010 at

    Jeg har engang spurgt min tandlæge om ikke det var rimeligt at jeg oprettede et kundeforhold og betalte efter selvvalgte serviceydelser istedet for at blive betegnet som patient og betale pr. definition. Det syntes tandlægen ikke om. Nu bestiller jeg så serviceeftersyn af bisserne – så kan de iøvrigt selv kalde det hvad de vil. Jeg bryder mig heller ikke om at skulle “spille patientrollen”.

  • Reply
    Peer
    7. oktober 2010 at

    Nej, du kan ikke fordrage at være patient. Du har heller aldrig kunnet fordrage sygehuse.
    Men vi der arbejder på ét, går i hvert fald ikke rundt og tænker at vi skal yde en dårligere service, fordi vi ikke arbejder på en privatklinik.

    Hvis man betaler for at bliver behandlet på et privathospital, betaler man for enestuer og fine møbler i rygerummet. Men når behandlingen er slut, og regningen er betalt, er der ikke mere service at komme efter. Patienter der er fejlbehandlet på de private sygehuse, havner på de offentlige sygehuse, hvor vi står klar til at yde vores sædvanlige høje service, imens vi (uden beregning) gør vores bedste for at redde hvad reddes kan.
    Tænk lidt på det.

  • Reply
    Helle
    7. oktober 2010 at

    Fejlbehandling?! Bare det ikke ender sådan, med min skulder … Sekretæren kunne læse op af min jounal, at de ikke vil indkalde mig til eftersyn igen før januar 2011 – Jeg kan jo sætte mig ned og krydse fingre for, at det – vupti – går væk inden da. Ellers ender jeg måske med en stiv højre skulder, lige som jeg allerede har et stift højre håndled, fra min forrige sportsskade … fald fra hest 🙁

    http://www.flickr.com/photos/hellestougaard/284823674/

    Kald det bare dårlige erfaringer …

  • Leave a Reply

    Read more:
    HOT!

    Anden dag med Årstidernes måltidskasser. Spændt, pakker jeg ud. Øøøj - det ser godt ud. Chili og kokossmør, søde kartfler og krydderier. Og kål .... "Der kommer kåååål", råber jeg...

    Close