0 In Mad

Her brases og bages

Der brases og bages i HyggeHelles køkken lige fra morgenstunden. Den årlige komsammen mellem alle de kvindelige medlemmer af familien på min mors side, står for døren.  Tanter, mostre, fastre, farmødre, mormødre, svigerinder, søstre, hustruer, døtre, kusiner, fætres koner – jow, kvinder er generelt gode til, at holde sammen på familien og holde fast i traditionerne – også dem vi selv får lavet hen ad vejen.

Mit bidrag til det store tag-selv-bord bliver en lille forrets-ting, bestående af rejer og pastasløjfer og ærter og chili og dild og hjemmerørt dressing.

Til det bager jeg et Citrusbrød, som jeg fandt opskriften på i den store opskriftsamling, som Emilie misunder mig. Jeg startede den, da jeg flyttede hjemmefra i 1983 og skulle til at lære, at lave mad. Kaj var (dengang) flere skridt foran mig hvad madlavning angik. Han havde haft “Hjemmekundskab” i skolen. Det var det eneste valgfag på Vestre Skole, uden lektier! 

Det er hyggeligt, når jeg en sjælden gang har tid til, at dykke ned i samlingen og få ny inspirationen til middagsbordet. Faktisk elsker jeg at lave mad. Det er en kreativ og sund “sport”, der kan dyrkes af alle  i alle aldre og de fleste skader og skavanker til trods.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Read more:
Glimt fra en tøseferietur

Glimt fra vores tøseferietur sydpå. Hvor HAR vi haft det godt. Bondehusidyl i Ryslinge. Sommerhusliv på Langeland. Vi har svømmet i Ø-havet, gået ture, løbet, leget, spillet og spist ...og...

Close