0 Udgivet i Hverdagen

Hestebakken!

Hestebakken! Jeg kan faktisk ikke helt huske, hvornår jeg har været der sidst. Jeg tror de må have været i 2015 … hvorfra nedenviste arkiv billede stammer. Nikoline slæber sig op af Hestebakken til Cross-løbet.

Jeg cyklede selv på ruten dagen før.

Hestebakken er bare stejl!

I dag var jeg der igen og i dag havde jeg Miss Diverge med.

Hestebakken er et glimrende eksempel på en bakke jeg IKKE cykler ned af, på min gravel-cykel med racerstyr. Fy for pokker. Min venner fra gr. D må pænt vente på mig dernede.

Miss Diverge var nemlig med til søndagstræning i dag og det er første gang jeg cykler ud i gr. D på Miss Diverge. Der er nemlig ikke andre i den gruppe, der har en gravel-cykel, så jeg har altid valgt Cuben, når jeg tog ud på grus med Baghjulet.

Men det gik nu fint. De ruter gruppe D cykler om vinteren på brede dæk, kan Miss Diverge saaaaaagtens klare.

Gruppe D cykler gravel om vinteren og det har gruppe D altid gjort …. længe før disciplinen gravel blev opfundet.

Vi kørte grus længe før der fandtes gravel-cykler og gravel-udstyr og gravel-tøj.

Vi har kørt gravel i 20 år … på brede dæk. Kald dem bare “bjergcykler”, hvis det letter forståelsen.

Andre blogindlæg

Ingen har sagt noget

Læg en kommentar