Fredag eftermiddag løb jeg årets 5. løbetur og den 3. træning med Royal Runners. Så er jeg oppe på 21,5 løbe-kilometer i år 🙂
Royal Runners er et landsdækkende DGI Bevæg dig for Livet tiltag. Der er uddannet 143 Royal Runners fordelt på 43 teams landet over og et af de teams løber her i Middelfart.
Lige nu løber vi fra Middelfart Marina fredag eftermiddag (tid og sted justeres nok hen over foråret). Der løbes en one-mile kl. 16 og en ca. 5 kilometers tur kl. 17 – den har jeg været med på.
Der er bare ikke så mange deltagere endnu. De sidste 2 fredage, har jeg i sandhed haft personlig løbetræner. Det gi’r virkelig noget.
Løb er helt anderledes end vægtbærende træning som cykling og svømning og jeg er tung at flytte på. Jeg løber ikke hurtigt og prøve hele tiden på, at løbe der, hvor jeg kan mærke jeg har det nogetlunde godt, så jeg kan blive ved længe. Og så er jeg en langsom starter. De første 2 kilometer er jeg ved at DØ – kan ikke snakke når jeg løber og føler indvoldene truer med at hoppe op i halsen. De sidste 2 kilometer går det altid bedre og det uanset hvor mange kilometer der så er mellem de første 2 og de sidste 2.
Anyway. Alt det her kan løbetræneren godt se på mig og da jeg jo er den eneste der er, får jeg hendes fulde opmærksomhed og får hjælp til at arbejde med mine udfordringer. Vi varmer op før start og vi strækker meget ud, med masser af gymnastiske øvelser efter løbet. Det giver virkelig noget.
Og bagefter har man det bare SÅ godt. Hiiigfive, Royal Runners.

Jeg bliver virkelig motiveret til at løbe nogle flere kilometer. Sidste år til Royal Run havde jeg 100 løbekilometer i benene. Det skal jeg da op på igen. Nej – ved nærmere eftertanke. Mindst 150 km skal der på. Det har jeg hermed lige besluttet. Der er 16 uger at nå det på.

Ingen har sagt noget