0 In Gravel biking

Hjælp, jeg ser dobbelt ..

Eller noget?

Det var i hver fald udfordrende, at komme ud at cykle efter Helle Sø. igen. Mens Dorte og jeg har ligget på landevejen hele sommerhalvåret, så laver Helle Sø. ikke andet end at køre mountainbike. Derfor har vi ikke cyklet en tur sammen med hende i et halvt år.

Og DET er noget der ses på teknikken, når vi sætter os op på den breddækkede igen.

“Ok. Vi tager en stille og rolig tur, ikke noget vildt”, siger Helle Sø. … og DREJER CYKLEN IND OVER KNOLDEN!!

Bang … !

Dorte vælter ud af klikpedalerne.

JEG står totalt af, som om jeg har ramt en mur.

Helle Sø. kigger bag ud. Åh-åh ….

“Nå … da … Øhhmn. NU tager vi KUN nogle brede stier“, siger Helle Sø. … og kaster sig selv og sin cykel ned af “TV2 skrænten”.

“Jeg plejer at kunne det her…“, stønner Dorte.
“Jeg har aldrig kunnet …“, stønner jeg.

Åh-åh…. ligner Helle Sø. en der tænker.

“Nu.. øhh …. NU … tager vi det roligt“, siger hun og ligner en der mener det, denne gang.

Jeg begynder at grine.

Helle Sø. aner ikke hvor hun har os og hvad vi kan. Hun ‘padler’. Tester og vurderer os og ende med at finde nogle tilpas brede gravel strækninger til os.

Og bakker. (Og jeg får rekord-høj puls).

Det var en dejlig aftentur i skønt vejr. Men man må sande, at man ikke bliver god til at køre mountainbike af, at ligge på landevejen.

PS. Jeg er begyndt at kigge på en gravel cykel.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Read more:
Madlede

Det er mærkeligt - for tiden får jeg den største madlede, efter en hård cykeltur, som f.eks den i går. Under løbet kan jeg absolut intet spise - jeg skal tvinge...

Close