4 In Uden for kategori

Hjælpeløs

Mine svigerforældre har gennem de sidste 25 år haft et sæt venner, som nærmest er blevet som en del af familien. De har været med til alle familiesammenkomster gennem årene og har fulgt børnebørnene som om det var deres egne (selv havde de ikke nogen). Et rigtigt friskt og festligt ægtepar, som nu er i begyndelsen af 70'erne.

Ved den årlige påskekomsammen i år hos mine svigerforældre fortalte konen, som hedder Gerda, at hun var begyndt at have det skidt. Hun havde smerter i arme og albuer, og lægen kunne ikke finde ud af, hvad det kunne være. De undersøgte hende for gigt.

I begyndelsen af juli rejste mine svigerforældre og vennerne syd på. De havde en god ferie. Gerda var godt nok begyndt at få en frygtelig masse medicin, men man havde stadig ikke fundet ud af, hvorfor hun havde det så skidt.

Den 22. juli fejrede min svigermor fødselsdag. Hen på eftermiddag fik Gerda et krampeanfald og måtte køres hjem. Hun kunne efterhånden ikke gå mere og havde ufrivillige bevægelser.

I august blev hun indlagt. Helbredet styrtdykkede og på Odense Universitetshospital stille de diagnosen Creutzfeld-Jakob (kogalskab).

I september kom Gerda på et plejehjem. Man kunne ikke længere få kontakt med hende. Hun kunne ikke tale, spise, gå …

Og der ligger hun nu. Det hele er sket siden påske. Det er meget uhyggeligt.

Når man kender Gerda og ved hvor frisk en dame hun altid har været, er det endnu mere uforståeligt.

Det jeg tænker meget over er, at vi tit har hørt Gerda sige (hvis talen kom på aktiv dødshjælp), var at hvis hun nogensinde skulle komme til at ligge hjælpeløs, så ville hun hellere hjælpes herfra.

Nu ligger hun hjælpeløs – og ingen kan hjælpe hende.

You Might Also Like

4 Comments

  • Reply
    Dorthe
    11. december 2006 at

    Det var dog ualmindelig sørgelig læsning 🙁

  • Reply
    kriss
    11. december 2006 at

    Føj for den:( det må bare være forfærdeligt at gå fra frisk og aktiv til “grøntsag” på så kort tid – forhåbentlig er det værre for de pårørende end hende – forhåbentlig er det så slet at hun ikke selv ved det!! – er der slet ikke noget de kan gøre? svært at forstå

  • Reply
    Moster Tulle
    11. december 2006 at

    Åh så trist og sørgeligt. Så vidt jeg husker er patienten ikke selv klar over hvor slemt det er (??), hvilket trods alt er en form for trøst selvom det ikke gør det mindre trist at være pårørende. En tanke til dine forældre og deres venner.

  • Reply
    Lene
    11. december 2006 at

    Ja det er en frygtelig sygdom Helle, men som flere også skriver, så må det være en lille trøst, at dine svigerforældres veninde ikke opfatter tingene på samme måde som I.
    Hjælpen her er den lindrende og plejende behandling.

  • Leave a Reply

    Read more:
    Godt brugt niece

    "Har du smadret hende!?!", spurgte Kaj forarget, da jeg efter endt cykeltur med niecen gik i køleskabet for at hente et glas kakaomælk til hende. Nej, nej, nej. Selvfølgelig har...

    Close