0 In Udstyr

Hjem fra arbejde

Cannondale har været med Helle på arbejde i dag.

Hjemfraarb-cannondale

Bilen skulle nemlig til eftersyn, så vi skulle cykle hjem.

For at gøre det spændende, prøvede jeg at lægge en rute på Strava, hvor jeg prøvede at finde nogle små, små veje, jeg ikke kendte. Jeg uploadede ruten til min Garmin og begav mig hjem, da det ringede ud til fyraften.

Og SIKKE nogle fede små cykelveje, jeg kom ud på. Jeg var helt stolt, fordi jeg selv havde fundet dem. Og spændt på hvad jeg ville få at se, bag næste gadekær.

Hjemfraarb-idyl

Jeg var knap nok ude af Nordfyns Kommune, før vejene blev kendte og jeg begyndte at sidde og kede mig. Og JØSSES – sikke en MODVIND der kan være på sådan en rute, der går stik i én retning.

Hjemfraarb-rute

Da jeg kom hjem var jeg forfrossen og fortumlet af vind. Nu kryber jeg sammen i sofaen med en kop varm te, inden møde i Tour de Vestfyn styregruppen i aften.

Brrrrr – hvor er det koldt. Men nu er der også kun 6 måneder til juleaften.

You Might Also Like

No Comments

Skriv et svar

Read more:
Gået i barndom

Skægt hvad småbørn kan lokke voksne mennesker til ...

Close