2 In Motionscykling

Hjerterdame Touren

De 100 km Hjerterdame Tour i dag gik fint. Det var en fin premiere på et dameløb (som dog levner masser af plads til forbedringer.)

Alligevel er jeg en lille smule skuffet.

Vi var 24 piger fra klubben, der tog til løb sammen. Nogle skulle cykle 50 andre 100 km.

Men vi kunne slet ikke finde ud af, at cykle sammen!

Jeg havde på forhånd forstillet mig, om ikke én, så dog flere relativt store grupper af “blå” piger, som gennemførte løbet sammen. Vi var taget af sted sammen og vi skulle også cykle sammen – ligesom på vores hjemlige træningsture.

Urealistisk? Tja …. det ER svært at cykle i en gruppe på 12 – men derhjemme cykler vi rask væk ud i grupper med 20, og forventes at komme hjem sammen.

Nogen er selvfølgelig altid bedre kørende end andre. Men hvis man gør sig umage, kan de stærke trække og måske køre lidt langsommere end de plejer og de svageste kan blive pakket ind, så alle kommer godt med rundt og man har oplevelsen af fælles kørsel.

Sådan gik det slet ikke. Der var ikke engang stemning for at prøve. Ingen klubånd når startsnoren klippes over og der er chiptidtagning på cykelhjelmen.

Vi kørte i små grupper à 4, 3, 2 og (allerværst!) 1.

Det må være ærgerligt, at melde sig til en damecykelløb med med pigerne hjemmefra, tage helt til sydfyn og så ende med, at cykle 100 km mutters alene 🙁

Vi havde simpelthen ikke aftalerne på plads hjemmefra.

I vores gruppe, fik vi følgeskab af nogle fremmede piger, som var søde og hyggelige at cykle med. Der var nogle “Rynkeby piger” (som havde fået cykeltøjet foræret og IKKE havde cyklet til Paris), et par lokale piger og en enkelt fra CMO som jeg kender fra Mallorca. De ville gerne med ind i vores gruppe, for de syntes vi cyklede godt.

På et tidspunkt vendte ruten, og modvinden blev stærk. De bagerste piger blev smidt af – SLAM-SLAM-SLAM – én for én for én og de forreste ikke så meget som kiggede sig tilbage.

Æv, jeg blev gal.

Kørte op og bad dem sætte farten ned! Vi var kørt fra depotet som én samlet gruppe. Vi havde ovenikøbet samlet nogle af vores egne op og nu var der kun 30 km hjem. Jeg synes vi skulle gøre en indsats for, at få alle godt med hjem. Det er ikke sjovt, at blive smidt at ude på ruten, i møg hamrende blæsevejr!

Det lykkedes heldigvis lidt efter lidt og vi fik en fin hjemtur (selvom de forreste vred sig lidt …). Vi kørte iøvrigt forkert flere gange og i Ringe Midtby måtte vi spørge om vej 3 gange, for at finde målet (!!), så vores mulige rekordtid var alligevel ødelagt.

Jo – jeg havde en fin Hjerterdame Tour … det håber jeg også de andre piger havde.

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    Ingelise Bækkelund Larsen
    26. august 2012 at

    Vi var 6 piger der kørte 50 km sammen, vi kørte i en gruppe og kom hjem sammen med kun få minutters mellemrum, så vi havde en fin tur. Tak for det. Der blev også ventet på de svageste. Det var kun lige i begyndelsen at vi ikke fik alle med, da en havde tabt kæden. Det opdagede vi ikke foran. Men vi fik da samlet op igen efter en bakke. Dejligt at følges ad, især de sidste 5 – 6 km før mål, hvor vi kørte ind i en gevandig byge med blæst og regn. Der var heller ikke andre i sigte hverken foran eller bagved, så dejligt vi havde hinanden. Og så var der super at der var gode badeforhold, så vi kunne få varmen, da vi kom hjem og så få tørt på.

  • Reply
    Helle
    26. august 2012 at

    Dejligt at høre, at i havde en god tur og holdt sammen – vejret var da lidt af en udfordring i går og ruten var da heller ikke for tøse-tøser. 🙂

  • Skriv et svar

    Read more:
    Frisk fra trykkeren

    I eftermiddag kan jeg hente vores klubblad hos trykkeriet. Det er altid dejligt, når man kan sidde med det færdigetrykte resultat i hånden.I aften skal jeg så have afleveret kasserne...

    Close