0 In Motionscykelløb

Hjerterdametouren tyvefemten

Starten på Hjerterdametourens 100 kilometers rute gik kl. 10.

hjerterdameturen2015

Og sjældent har vi da kørt motionscykelløb i så flot sommervejr – det var næsten mere strandvejr end cykelvejr.

helle-pia-helle

Pia, Helle og jeg kom hurtigt til at ligge sammen med et par damer i lyserødt cykeltøj. Vi spurgte om de ville være med til at lave en gruppe. Det ville de gerne.

Vi fik organiseret noget rulleskift og faldt godt i snak med de to. De cyklede godt og vi skød en god fart. Vi havde noget vind og der er altså bare mange bakker dernede på sydfyn.

Vi gik i begge depoter – gjorde et kort stop og fik lidt vand og cyklede videre sammen. Der var en rigtig dejlig stemning i gruppen.

hjerterdameturen2015

Efter 80 kilometer lå vores snit på 28 km/t og nu fik Pia brug for at sætte farten lidt ned. Løbebenene rakte ikke helt til lange cykelture.

Først gjorde Helle en indsats for at holde sammen på gruppen og få samlet op – men så sagde Pia (som man jo gør, når man begynder at hænge): ”Bare kør … jeg har brug for at sætte farten ned”.

OK”, sagde de to lyserøde, hvorefter de skred!

Helle, Pia og jeg satte nu farten lidt ned og det var sgu ærlig talt lidt demotiverende at se de to forsvinde. Nå? Så var det slut med samarbejdet?

Da vi kom i mål, stod de to lyserøde og var ved at sætte cykler på deres bil. ”Heeeej” sagde de to storsmilende ”Og tak for en god tur”.

Jo, selv tak da.

Og så var det jeg ikke kunne lade være med at sige hvad jeg tænkte ..

… ikke uvenligt, tværtimod: Det var jo i virkeligheden fordi jeg havde været glad for deres selskab. Men jeg sagde:

At det godt nok var en skuffelse, at de kørte. For nu havde vi samarbejdet over 80 kilometer og VI havde taget vores del af slæbet og det havde de jo også nydt godt af (ikke?) og de havde jo også trukket ned i læ, når det blev hårdt og så går 1 person i gruppen ned og så kører de skisme bare deres vej …!

De blev helt paf.

Jamen, hun sagde jo vi gerne måtte køre ..:”

Sådan siger folk, der ”går døde” – jeg kan også finde på det – men man hjælper saftsusemig ikke den nødstedte ved at efterlade hende alene i modvinden! De kunne have gjort en forskel for os, hvis de var blevet.

Og nok var vi ude at køre ”cykelløb”, men come on – JEG så godt, hvem der stod forrest ved startsnoren, hvor jeg genkendte flere at Nikolines licensveninder, men vi var altså bare 5 motionsdamer +50 her uden chance for placinger …. Hvad blev der af de sidste 3 timers gruppe loyalitet?

Det var godt jeg sagde det, sagde de, for sådan havde de slet ikke tænkt på det og det var ikke deres mening at ”svigte” os og de ville gerne lære mere om cykling for de var egentlig løbere og havde slet ikke tænkt over det, på den måde.

Anyway – vi kom godt i mål alle sammen.

Vi fik et bad og noget at spise, inden vi tog hjem efter en rigtig god dag på cyklerne.

Jeg startede med at skrive, at det var mere strandvejr end cykelvejr i dag. Faktisk nåede jeg begge dele Kaj og jeg kørte til Svenstrup og hoppede i bølgen blå – hvor var det skønt! 🙂

Det har været en helt igennem PRAGTFULD lørdag.

 

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Read more:
Ekstra hård bakketur

I dag gik turen til Skanderborg. Jeg skulle mødes med Nikoline, som havde forberedt en 100 kilometers cykelrute til os. Vi drog ud på ruten i bagende solskinsvejr og turen...

Close