0 In Helbredet/ På skrump

Hjerterehabilitering #2

2. Hjerterehabiliteringsworkshop, hvor temaet var “Sund kost for hjertet” var mere givende for mig, end den første.

Jeg vil ikke sige at diætisten sagde noget, jeg ikke havde hørt før , men hun inspirerede mig. Og sund kost har alle dage været lidt af en hobby for mig. Det interesserer mig.

Og jeg mobiliserede al min energi, for ikke at sidde med korslagte arme og en attitud à la:

Hvad tror du, du kan lære mig? Jeg har spist sund mad siden Anne Larsen skyllede sit kød og Susan Powter sad og åd sig til de 40-kilos overvægt, hun senerede lavede en forretning på, at have tabt. Og desuden følger jeg 120 veganske madsbloggere på Instagram …

Og se hvor det har bragt mig.

Det shit der, virker ikke!“, sagde jeg selvfølgelig ikke.

For jeg har savnet handle-muligheder i forhold til min hjerte-karsygdom (som i: Jeg kan ikke ‘holde op med at ryge’ eller ‘begynde at motionere’, for jeg har aldrig røget og jeg har aldrig været holdt op med at motionionere), men HER noget jeg kan gøre.

Her er et projekt, jeg kan kaste mig over.

Vi var 6 tilhørere (heraf 2 pårørende hustruer). Én mand havde været død 2 gange, men var blevet genoplivet.

Og jeg smilede høfligt og svarede pænt og rakte hånden op og kom med forslag til “sundt fedt” og “usundt fedt” da vi blev spurgt og “læreren” roste mig og sagde “Ja, nemlig! DET er nemlig helt rigtig. Avocado er sundt fedt” ….

Da timen var slut sagde Flemming og hans kone, at nu ville de gå ned og købe noget FISK. Jeg gjorde det samme. Købte laks (350g om ugen) og lavede sen aftensmad (cykelturen nåede jeg ikke).

Det passer ikke helt, at hun ikke sagde noget jeg ikke vidste. Hun sagde nemlig – stik modsat af, hvad sygeplejerskerne fortalte mig på Kolding Sygehus:

  • at aflejringer i vener kan forsvinde/nedbrydes/opløses ved hjælp af en mager diæt.
  • at kolesteroltallet KAN nedbringes (mere end 10%) ved hjælp af mager diæt og
  • at LCHF er sund mad, der ikke været ved at slå mig ihjel.

Jeg har besluttet mig for, at jeg vil tro mere på diætisten, end på sygeplejerskerne på de punkter der og da vi jo lever i et land med religionsfrihed, bestemmer man jo selv, hvad man vil tro på 🙂

PS. Jeg udregnede saltindholdet i Kajs hjemmebagte rugbrød her til morgen og foreslog ham skære det ned til det halve.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Read more:
Mannequindukke i cykeltøj

Jeg var ikke helt tilfreds med den mannequin (venligst udlånt af Intersport), som Kaj kom hjem med. Den havde nemlig hverken hoved eller ben. Jeg mener - cykelryttere har BEN,...

Close