0 In Helbredet

Hjerterehabilitering #4

I dag var jeg til den sidste af de 4 hjerterehabiliteringsworkshops. Temaet var “Fysisk aktivitet og Livsstil”. Holdet bestod af 5 deltagere og 3 medfølgende ægtefæller.

Og jeg mødte søde Connie, fysioterapeuten hos hvem jeg trænede mit kraveben efter 2. operation for 8 år siden.

Da vi kom, startede vi med at skulle trække et kort med et billede, som vi syntes passede på os motionsmæssigt – noget vi gjorde eller ønskede at gøre.

Jeg var heldig at finde et kort med et billede af motionscykelryttere med nr. på ryggen.

Siden jeg købte min første brugte racercykel i maj år 2000, har jeg 74 gange stillet op ved en startlinje med nr. på ryggen og chip-tidtagning på cyklen.

Flest gange har jeg cyklet Tour de Vestfyn (8 gange), Rands Fjord Rundt (7 gange) og Hjerterdametouren (5 gange). Længste løb 24-timers løbet i 2005 (425 km) og Odense-København i 2012 (190 km).

116.536 kilometer har jeg cyklet siden maj år 2000 …. 11 cykler har jeg haft.

Corona-året 2020 blev det første år i 20 år, hvor jeg ikke kørte et eneste motionscykelløb. Ikke pga. blodproppen i hjertet, men pga. Coronaen.

Alle de kilometer på cykel har ikke hindret mig i at blive ramt af en iskæmisk hjertesygdom #lyseslukker #bareærgerligtsonnyboy

Vi lærte om BORG skalaen,

… om SMART mål

… og KRAMS (kost/rygning/alkohol/motion/stress).

Som vanligt, var deltager-gruppen meget forskelligt ramt …

Søde Connie sluttede af med at sige, at hvis vi ikke syntes vi havde lært noget i dag, vi ikke kendte til i forvejen, skulle vi glæde os og gå hjem og fortsætte, helt som vi plejede.

You Might Also Like

No Comments

Læg en kommentar