0 Udgivet i Helbredet

Hjerterehablitering #1

Facebook sender mig minder og husker mig på, hvor jeg befandt mig for et år siden.

Tak da, Facebook!

I dag er det tirsdag og jeg er hjemme i Danmark og rejser pt. ingen steder. “Vi laver en Mallorca-tur til foråret i stedet for“, siger Kaj.

Men hvorfor tror vi, vi kan rejse til foråret?

Pesten var i Europa i 400 år!

Hvor længe bliver Coronaen?

Nå – men ellers er det i dag, at jeg skal til 2. workshop i Hjerterehabiliteringsforløbet. For 14 dage siden var temaet “Hjertet og risikofaktorer” som i hvad-skal-du-gøre-for-at-undgå-hjertekarsygdomme ….

Som i: LIDT FOR SENT for de 3 tilhørere der sad der …

Det var mig, Flemming (en af Kajs Yoga-buddies, som blev ramt af en blodprop i maj) og en ældre herre omkring de 75. Begge mænd havde deres hustruer med. Jeg kom alene.

2 søde unge sygeplejersker holdt et power-point-dias-show for os om alt det, vi skulle gøre for ikke at få hjerte-karsygdomme.

Motionere …

Spise sundt …

Undgå stress …

Og for højt blodtryk.

“Er der nogen af jer, der har en blodtryksmåler derhjemme? For det er meget vigtigt at undgå for højt blodtryk … “.

Jeg har ikke en blodtrksmåler.

Jeg har forresten heller aldrig haft forhøjt blodtryk og jeg kan forsikre jer, at jeg ALDRIG …

Gentager lige: ALDRIG !

… håber jeg ender med at sidde hjemme i min sofa og måle mit eget blodtryk.

Så hellere dø på min cykel!

Temaet i dag er “Sund kost for hjertet”. Skal blive spændende at høre, hvordan vi så skulle have spist …

Andre blogindlæg

Ingen har sagt noget

Læg en kommentar