0 In Gravel biking

Holstebro Gravel

I dag har jeg været i Holstebro med min cykel. Og det er 9 år og 9 dage siden jeg var det sidst.

Dengang kom jeg hjem med en skuffelse og skrev bagefter oplevelsen i dag var et punktum“. Det blev det næsten. Bortset fra en enkelt tur med Kvindecuppen året efter, har jeg ikke frekventeret MTB løb. Mountainbike er ikke min disciplin.

Og når jeg kigger på det billede fra dengang, af den alternative rute jeg cyklede, mens mine MTB veninder kørte det MTB løb, som jeg ikke stillede op til alligevel den dag (til trods for, at jeg var kørt helt til Holstebro for det), så kan jeg godt se det: Det var jo en gravel rute.

Men for 9 år og 9 dage siden anede jeg ikke, hvad gravel cykling var.

Men det ved jeg i dag og i dag har jeg en gravel cykel og det var hende, der var med i Holstebro – til Holstebro Gravel – og dagen blev en succesoplevelse.

Kaj og Jan havde inviteret mig og Miss Diverge med. Starten gik kl. 10.00 og de godt 200 deltagere gled ud på den 80 km lange gravel rute.

Ruten var så fin, så fin. HER kommer en gravel cykel for alvor til sin ret. Lange brede stier og grusveje, der gik igennem flot vestjysk terræn. Faste grusstier. Trods regn i løbet af ugen, mødte vi vel ikke mere end 2 små vandpytter.

Foto: Ronnie Pedersen/R.P Foto

En “hurtig rute”, som arrangørerne sagde og der blev sørme også kørt stærkt af de forreste i feltet.

Foto: Ronnie Pedersen/R.P Foto

Og vejret viste sig fra sin gode side. Strålende solskin og blå himmel – en løvfaldssommerdag.

Kaj og Jan tog pænt hensyn til mig og lagde tempoet et sted, hvor jeg kunne være med.

Alligevel kunne jeg efter 50 km mærke, at jeg den onde-fløjte-mig havde trådt mere vedholdende, end jeg plejer – og ikke mindst, at Gravel cykling altså bare byder på mere køremodstand end landevej. Havde det været en af Kajs og mine ferie-gravel ture havde vi vel holdt både en kaffe- og frokostpause på sådanne 80 kilometer, men i dag trådte vi fra start til slut uden pauser.

Da vi nåede depotet havde jeg trådt uafbrudt og holdt-på og holdt-på og holdt-på i 2 stive timer og benene var ved at blive trætte.

De lange bløde bakker trak tænder ud (små 700 hm på de 80 km). Ved depotet var der bananer, vand og chokoladekiks og det var godt lige at få en lille pause af cyklen.

Videre derfra, godt på hjul hos Kaj og Jan. Vi holdt et støt marchtempo på mellem 24 og 30 km i timen afhængig af, om det gik op eller ned. Kaj og Jan kører løbet for 3. gang og kunne fortælle mig at NU var det sidste bakke og NU var var det sidste sving og NU var vi næsten hjemme.

Og da vi trillede i mål efter 3 timer og 52 minutters uafbrudt kørsel, med en gennemsnitshastighed på 21 km/t – så var Mam-Helles tændstikker sgu også futtet af, hver og en.

Nøøøøj – det længe siden jeg har haft ONDT i benene på den måde.

Jeg fik strukket godt ud og vi fik en gigantisk grillpølse og en sodavand i solskinnet, inden turen gik hjem mod Middelfart igen.

Jeg fik så mange roser af Kaj og Jan – de syntes jeg havde kørt godt og trådt jævnt og stabilt og da jeg først lige havde genvundet lidt kræfter, var jeg såmænd også rigtig godt tilfreds med min egen indsat. Der deltog 8 kvinder til løbet i dag (det er sørme ikke mange). Jeg kom ind som kvinde nr. 5.

Jeg kan hermed vinge mit første gravel løb af som gennemført.

2. tur i år med chip og nr. på cyklen (motionscykelløb nr. 76 ever) – og, i modsætning til for 9 år og 9 dage siden – en vellykket tur til Holstebro. 🙂

You Might Also Like

No Comments

Læg en kommentar