0 In Defekt!!!

Hurtige er vi ikke …

Kaj kunne først ikke forstå, vi gad stå og skifte slange for en pige vi ikke kendte 20 km. før mål. Det hjalp dog, da jeg forklarede at vi faktisk havde cyklet sammen hende i 3 timer – jeg kunne ikke drømme om at lade hende i stikken der!

Ville jeg selv bryde mig om, at blive efterladt med en punktering, af nogen jeg ellers cyklede sammen med? Nogen, der ellers gerne ville bruge mig i en gruppe?

Nej!

Pigen – Lisbeth hed hun – gik ellers først i krig med slangeskiftet selv, mens vi holdt hendes cykel. “I skal bare køre, I behøver ikke vente“, sagde hun, mens hun febrilsk kæmpede med at få sit dæk af.

Men sådan siger man jo!

Man er led og ked af, at være den der er punkteret og nu forsinker de andre, men man vil inderst inde bare gerne hurtig med og videre.

Vi forsikrede hende, at vi selvfølgelig ventede og hjalp. Ikke tale om at køre videre uden hende. Solen skinnede. Ingen af os skulle skynde os hjem. Hovedgevinsten (Et musikinstrument: et Keyboard!) blev først udtrukket kl. 15.00)

Der skulle heller ikke gå mange minutter før vi kunne se, at det med slange-skift, havde hun vist ikke særlig meget rutine i – som hun stod der og forsøgte at stikke den nye slange ind på plads ved hjælp af et dækjern, i den modsatte side af, hvor hun fået dækket løsnet. Jeg kendte hende jo ikke, så jeg ville ikke først tage tingene ud af hænderne på hende, men heldigvis slap hun hurtigt projektet, kiggede opgivende op og sagde ærligt:

“Jeg tror helt ærlig aldrig, jeg får den her slange i!”

Jamen, det kan vi, sagde Helle og jeg og tog over.

Ok – hurtige er vi ikke.

Men det handler simpelthen om manglende rutine. Jeg punkterer sjældent (har ikke stået med et slange-skift siden Tour de Femme sidste år) og når jeg gør, står der altid en flok mænd der 1-2-3 tager over og klarer det på den halve tid. F.eks fik vi ikke lige “nulret” slangen ordenlig på plads, da vi havde pumpet dækket lidt op, så dækket hoppede af  igen og – øv, det var en ommer!

Jeg gætter på slange-skiftet mindst tog 15 minutter. Så var vi klar til at cykle videre og Lisbeth kom med i mål.

I aftes kunne jeg så se på Strava, at nogle af de andre piger skrev om deres tid, at den “rigtige” tid var noget andet (hurtigere). Og sådan er det jo. En punktering forsinker og vi rykker ned ad på resultatlisten og så er det jeg nogen gange synes chip-tidtagning er noget fanden har skabt.

Mens vi stod der og skiftede slange, blev vi jo overhalet af store grupper af piger, som kom hurtigere hjem end os og der er lige som mere prestige i, at komme hurtigere hjem. De råbte medlidende til os, at servicebilen kom lige bagved og han nåede da også at stoppe og sprang til og sikrede sig, at alt var OK på Lisbeths baghjul.

Vi kom sent hjem. Hvor er det inderligt ligegyldigt. Men jeg har det sørme godt med, at vi ikke kørte fra Lisbeth.

You Might Also Like

No Comments

Skriv et svar

Read more:
Grejsdalsløbet

Grejsdalen er så flot i maj. Men er du sindsyg, hvor var det hårdt i dag!Jeg fik en 4. plads ud af de 34 kvinder på 130 km ruten (de...

Close