0 Udgivet i Vintercup

Hvis vintercup var et arbejde

Nu sagde jeg i går, at mine vintercupmakkere er de mest fotograferede vintercup-post-klippende makkere i hele verden.

Selv klipper jeg aldrig vintercup kortet. Jeg har nærmest kun prøvet det, når jeg sjældne gange kører solo.

At klippe vintercupkortet er en ansvarsfyldt opgave. Der er 3 valgmuligheder ved hver post, A, B eller C, afhængig af svaret. Der skal klippes lige midt i feltet. Rammer man skævt og klipper midt i 2 felter, er klippet ugyldigt og man får ingen point. Hvis man klipper i et forkert svar, får man selvfølgelig heller ikke point.

Det er mig, der er ruteansvarlig

Når jeg aldrig klipper svaret, er det fordi jeg er ruteansvarlig. Jeg læser det kort, vi cykler efter. Dorte har nemlig (lige som Pia og Inger gjorde engang) accepteret, at jeg er hurtigst til at læse kortet mens vi cykler. Det sker med brillerne nede på næsen, én hånd på styret, blikket fast rettet på kortet – cyklende så-hurtigt-vi-kan – og råbende til min forankørende makker. “Til højre næste gang!“.

Min makker stoler på mine dispositioner, lige som jeg stoler på, at hun klippe rigtigt, når ellers vi har valgt et svar.

Ud over at cykle vintercup sammen, så snakker Dorte og jeg ofte sammen om vores arbejdsliv. Og tænk hvis vintercup var et arbejde. Tænk hvis teamet skulle stole på, at én i gruppen varetager en så ansvarsfuld opgave alene, hurtigt og uden at sidde i strategimøde 4 timer forinden.

Og tænk hvis kollegaen så kikser opgaven … Fejler !?

Ser forkert på kortet ….

Råber til højre, når det i virkeligheden var “den anden højre”, vi skulle ned af (den anden højre, hedder venstre)

Hvis man fejldisponerer tiden …

Eller forsøger at cykle på noget, man tror er et spor, men i virkeligheden viser sig at være en “kommunegrænse” !!!!

DET ER BARE IKKE GODT NOK! (Ironi kan forekomme).

Hvorfor-ser-du-ikke-ordenligt-efter, runger en indre stemme i mit fornyligt stressede hoved. “Du skal læse hvad der står skrevet!”, siger det. (Og jeg tænker på Dorte, der viste mig sin telefon, hvor der lå 173 ulæste e-mails, fordi hun holdt 1 uges ferie i sidste uge.)

At begå fejl?

Naaaaj – indkald mig i samråd, til krisemøde, til MUS og LUS og FUS og FIS. Skyd mig ved daggry, giv mig en skriftlig advarsel og fyr mig til den første.

Uhhhhh – Gudskelov, at vintercup ikke er arbejde og at vi ikke tager os selv nær så selvhøjtideligt og verden lige så alvorligt, som vi gør når vi går på arbejde. Gudskelov at vi bare griner af vores fejl og cykler hurtigt videre. Hvor er det befriende – så tør man meget mere og man er ikke så bange for at træffe en hurtigt beslutning i verden.

Andre blogindlæg

Ingen har sagt noget

Læg en kommentar