6 In Alkohol og alkoholfri

Hvor fedt er det lige, at få 7?

Min eksamen i Human Resource i dag gik godt! Jeg sad foran et panel på 3-mand stærk og det var en afslappende eksamination over et vildt spændende emne.

Da de var færdige med at votere, blev jeg kaldt ind igen og fik så en fin evaluering, efterfulgt af den her (lidt løjerlige) besked:

“Du får et 7-tal – men du har altså fået 9” 

Jeg får et 7-tal, men har altså fået 9?!? Hvad siger sådan en mærkelig sætning?

Den siger, at underviserne har det lige så svært med den nye karakterskala, som vi andre har. Når de giver det her nye 7 tal, så er de nødt til at knytte en kommentar til. For det “nye” 7 tal dækker over et spænd på 3 karakterer på den gamle skala – 7, 8 og 9. Og i MIN verden, er der stor forskel på at få et “gammelt” 7-tal (under middel) og så et 9 tal.  Og selv om man ikke skal hænge sig i tal – det er læringsprocessen der tæller og den er livslang – så stiller jeg sgu ærlig talt større krav til mig selv end “under middel”.

Og som én pigerne sagde, da de gik i gymnasiet: “Hvor fedt er det lige at få 7, når man er vandt til at få 9?!”. Enig – så er det lidt svært, at sidde og juble over, at have præsteret til karakteren “7” …

I hvert fald indtil underviser og censor forklarer, at det altså er et 9-tal, de gerne vil give. 9 vil jeg gerne have – deres mærkelige 7-tal kan de beholde for dem selv.

“Skal vi have rødvin?“, spurgte Kaj, da jeg kom hjem. Ja, gu’ fanden skal vi have rødvin. 🙂  Min 3. eksamen er overstået – jeg er halvejs igennem en AU i Kommunikation. Jeg elsker at lære og  jeg har bare lyst til, at læse endnu mere.

You Might Also Like

6 Comments

  • Reply
    Finn
    3. marts 2011 at

    Tillykke.
    Ja fanden (eller Bertel Haarder) har opfundet det meget brede 7-tal. Personligt ville jeg gerne dele de i to. Et 6-tal svarende til under gennemsnit og et 8-tal svarende til over gennemsnit.
    Finn

  • Reply
    Dorte
    3. marts 2011 at

    Tillykke! – og jo 7 er flot – godt at Kaj var hurtig til at hive en god flaske frem, for det skal fejres. Så nok engang tillykke med de 7 – og husk, der er kun én karakter imellem din og det højeste! Havde det været den gamle skala var der to! – Måske værd at tænke over 🙂

  • Reply
    RIA
    4. marts 2011 at

    Tillykke med karakteren – trods alt 😉

  • Reply
    Kirsten
    4. marts 2011 at

    Tillykke og det er sgu svært for os aldrende personer at forstå karaktersystemet. Det skurrer jo i ørene og selvfølgelig hænger man sig i tal. Men flot klaret er det!!

  • Reply
    Pollyanna
    4. marts 2011 at

    Tillykke med 7 tallet(som altså dækker de gamle karakterer 8 og 9) 4 er det samme som det gamle 7 tal 🙂

  • Reply
    Anders Bo Rasmussen
    4. marts 2011 at

    Hehe – Tja, jeg kender fornemmelsen… Tillykke med bestået eksamen 🙂

  • Skriv et svar

    Read more:
    Er “neger” et bandeord?

    Moster Tulles indlæg fik mig til at tænke på en lille historie, jeg fik fortalt forleden. Jeg har nogle familiemedlemmer, som lige har været 4 uger i Zimbabwe på ferie....

    Close