0 In Hverdagen

I dag med mundbind på

I dag kom så dagen, hvor jeg for første gang nogensinde skal iføre mig et kirugisk mundbind. Pr. i dag er det nemlig lovkrav, at bære mundbind hvis man går ind i en butik, en offentlig bygning eller en sportshal.

Når jeg overhovedet har kunnet slippe for mundbind så længe, er det fordi jeg aldrig bruger offenlige transportsmidler (Jeg har været privatbilist siden 1988).

Jeg har heller ikke været på beværtning eller restaurant siden lovkravet blev indført der. Sidste gang jeg var ude at spise, var da vi var på ferie på Falster.

Aaaajj – noget god mad vi fik den dag på ferien. Vi stegte selv vores bøf på en sten, som blev serveret på bordet og vi var PROPMÆTTE da vi forlod restauranten og fortsatte turen til Danmarks Sydligste punkt, Gedser.

Men, altså …. det med mundbind … “Så er det heller ikke værre“, siger Søren Brostrøm.

Og jeg ved VIRKELIG ikke hvorfor jeg har det sådan, at mundbind simpelthen er det klammeste …. som i …. jeg VÆMMES når jeg ser folk med mundbind på.

Som om de bærer toiletpapir i ansigtet?

Hvorfor har jeg det sådan?!

Hvad vækker de mundbind i mig?!

Anyway.

I aften skal jeg til Pilates og når jeg ankommer, går jeg ind ad døren og så skal jeg bære mundbind heeeeeeele vejen tværs gennem entreen og op ad trappen, hvorefter jeg må tage mundbindet af, inden jeg lægger mig på min medbragte (private) yogamåtte og dyrker pilates sammen med de 9 andre. Og når vi er færdige med at ligge der og pruste, skal jeg tage mundbind på igen og bære det heeeeeele vejen ned ad trappen, gennem entreen – jeg kan tage det af, når jeg kommer ud i min bil.

Sådan er loven og jeg er en lovlydig borger.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Read more:
Så skal der flettes diplomer

Bianchi Melfar 24 timers løbet er slut. Syren er på vej ud af mine ben. Jeg har opdateret hjemmesiderne ( i flere sproglag) og fået overstået et bestyrelsesmøde i aften. Næste...

Close