0 In Familie

I regn og slud …

I regn og slud – Mam Helle skal ud. KL. 6:45. (Ellers holder hun ikke til en dag på hjemmekontor). Jeg har en hel time, at gå i.

Sikke et møgvejr det var i morges!

Jeg mødte ikke mange familier, som jeg gik der iført regnbukser, gummistøvler og paraply. Det har jeg ellers gjort mange morgener – mødt familier med mor, far og mindre børn, ude at gå/cykle morgentur før en hjemmearbejds- og skoledag ved køkkenbordet.

Det er en historisk dag i dag. Om nogle timer er Trump ikke længere præsident i USA. I dag indsættes Joe Biden og USA ligner et land på randen af borgerkrig. Sådan efterlader Trump posten – jeg kan se på billeder i min avis, at der nærmest er bygget en MUR rundt om The Capitol (set i lyset af belejringen af the Capitol 6. januar). “Amerikansk demokrati har haft en nærdødsoplevelse“, læser jeg. I stedet for en mur til Mexico, fik Trump bygget en mur omkring The Capitol …

Der sker også andre historiske ting denne 20. januar. Jeg skal op og se mit lille barnebarn, sådan i virkeligheden. NU er vi nemlig erklæret Corona negative og kan vove os på besøg. Med os bringer vi en “barselspotte” med varm mad og sunde sager fulde af vitaminer til de de travle forældre, så de slipper for at servicere gæsterne.

Med i tasken medbringer jeg også (på foranledning af den nybagte mor) dåbskjolen, som vi har været henne og finde frem fra gemmerne. Nu er det 20 år siden, den var i brug sidst. Det bliver sørme spændende, om den lille pige skal i dåbskjolen til foråret – for hvis hun kommer det, bliver hun det 14. barn i dåbskjolen, siden Oldemor Katrine havde den på for første gang, for 115 år siden. Jeg er fuld af ærefrygt, når jeg rører de gamle textiler, med flæser og fin broderi anglaise, som Kajs oldemor syede til sin datter. Og jeg savner min svigermor, for det er hende der skulle klargøre den her dåbskjole. Det kunne hun sagtes have nået – hun ville kun have været 82 år nu

You Might Also Like

No Comments

Læg en kommentar