0 In Litteratur & Læsestof

Ik’ spor spild af tid

I den her uge har jeg prøvet noget nyt: Jeg hører en lydbog i bilen til og fra job. Hvor er det en skidesmart måde, at slå den dødsyge transporttid ihjel på. 🙂

Hvor tit sætter man sig ikke ned med bog i en halv times tid? Hvis man gør det bare 2 gange om dagen, så har man brugt en hel time på at læse.

Jeg synes aldrig jeg spilder min tid, når jeg læser en bog, men jeg synes jeg spilder mit liv i bilen – lydbogen har fået mig til at tænke på min transport tid på en ny måde: Herregud – jeg sidder jo bare lige og “læser” en times tid. Det gør da ikke noget.

Jeg “læser” en krimi af Lisa Unger. Oplæseren har en irriterende stemmeføring, men ellers er der kun fordele.

lisaunger

Vel inde i kapitel 5 her fredag morgen ser jeg blå blink forude. I krydset foran mig er der netop sket en færdselsulykke. Jeg sætter farten ned. Jeg skal til venstre og vi bliver dirigeret uden om den unge knallertkører, der ligger på asfalten. Redderne er ved at lægge ham på spineboard. Der lugter af benzin.

Jeg kan kigge lige ned i den 18 årige mands ansigt, da jeg drejer uden om ham.

Senere læser jeg i avisen, at han er hårdt kvæstet og i livsfare. Hvor væmmeligt!

You Might Also Like

No Comments

Skriv et svar

Read more:
Bestået med et tolvtal

I dag bestod jeg min eksamen med karakteren 12 og kan dermed kalde mig akademiuddannet udi praktisk Kommunikation. Det er første gang i mit liv, at jeg får et tolvtal...

Close