0 In Bare pjat ..

Ikke grine af Doktor Jeribarh … eller?

I går: Møde på Fredericia Sygehus. Anledningen var skam alvorlig nok – jeg skulle have svar på alle undersøgelserne i forbindelse med den hårdnakkede blærebetændelse, jeg har slæbt med i efteråret.

Lægen var flink og heldigvis havde han gode nyheder. Der var ikke noget “andet” eller alvorligt galt – selvom blærebetændelse er smertefuldt og irriterende, så er det da ikke noget man dør af.

Lægen var flink – men jeg kunne næsten ikke forstå, hvad han sagde. Han var italiener og da sygeplejersken for et øjeblik forlod lokalet var der ingen oversættelse og jeg måtte læne mig koncentreret frem, for at forsøge at forstå ham.

Så du tisse blo? …av, av ….og pille ikke virke …?”. (Korrekt. Ingen virkning af pencilinkurene.)

Jeg kiggede på den krølhårede Italiener og ind i hans kuglerunde, brune øjne.

Så så jeg det pludselig: Han var Jeribarh!!

Og SÅ kunne jeg ikke holde masken længere. Latteren truede med at sprutte ud – og man kan ikke være bekendt at grine af en rar læge – men øjnene og mine dirrende mundvige afslørede lynhurtigt at jeg sad på kanten af et grineanfald ..

“Ja? Du smile …?”, sagde han så. Naaaaaj. Red mig!

Så faldt jeg i!

Frit fald!

Jeg grinede og grinede og grinede – og heldigvis grinede lægen også. (Jeg ved ikke hvad HAN grinede af), men så kom sygeplejersken ind og så griiiinede hun også.

Da jeg gik var jeg forløsende lettet efter en god latter og over at jeg trods alt ikke fejler noget alvorligt.

You Might Also Like

No Comments

Læg en kommentar