1 In Svømning

Ikke hel vissen

Det kan godt være, jeg har en slatten højre arm, men jeg kan stadigvæk svømme fra de gamle mænd, ude i svømmehallen!

Således også herren, der “møffede” sig ned i bane 2 (som ellers var min!) kl. 05.38 i morges. Først ville jeg ikke vie pladsen (for jeg kom først!). Men så ramte han mig med et spark og så gav jeg mig. Jeg lod ham få en halv banes forspring, for så kunne vi måske være der begge to? Men jeg halede hele tiden ind på ham og min irritation afløstes af en vis tilfredsstillelse. Helt vissen er man da ikke endnu 🙂

Efter 1000 meters bryst og enkelte forsøg på crawl-tag (Auwwss!! Den er værre), gik jeg over i det varme bassin. Ahhhhh – det er ren terapi. Jeg havde god tid og plottede lidt frem og tilbage på ryggen, inden turen gik hjem.

Hjem til et proteinrigt morgenmåltid. Proteiner til overarmsmusklerne. Og jep – rigtig gættet – oven på enhver fest (Mallorca ferien) følger en hverdag, hvor der reguleres ned og rettes op på skaderne.

Nu kan jeg saaaagtens nå en halv liter kaffe, inden spinningstimen med Anne-Marie 8.30.

Det er fredag og  – aaaahhhhhh – fredage er dejlige. Også en god fredag til dig derude.

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply
    Ria
    27. august 2010 at

    Åh, du er med garanti sådan én, der ville give sådan én som mig sved på panden og stress over ikke at kunne følge med i vandet! Men jeg er også en langsom og urutineret svømmer…
    Sejt, at du er så frisk og aktiv – kl. 5 om morgenen!

    Også go’ fredag til dig. Og go’ fornøjelse med spinningen!

  • Læg en kommentar