Sikke et HYR Nikoline havde med, at få skiftet sine bremseklodser og justeret bremser, forleden aften.
Det lykkedes heldigvis til sidst – Kaj guidede over telefonen, og cyklen fungerede upåklageligt.
Dem, der var i hullet i går, har brug for hviledag i dag. Turen går ud til “Picnic bjerget” – 23 kilometer tur-retur.
I modsætning til i sidste uge, er der ikke noget officielt tilbud om en “omvejstur” til Picnic bjerget i dag, lige som der heller ikke var noget officielt tilbud om en tur op af Coll de Batailla for dem, der ikke ville i hullet i går.
Guiderne virker trætte …
Jeg har ikke brug for hviledag.
Jeg havde hviledag i går og iøvrigt skinner solen endelig, så jeg har overtalt Nikoline til at tage en udvidet tur sammen med Mutti.
Vi skal nok finde vej – Nikoline har turene med i sin Garmin. (Havde jeg vidst, jeg ville få brug for dem, havde jeg også fået turene lagt ind i min …. selvom, jeg ved ikke rigtigt hvor meget mod, jeg har på, at cykle rundt hernede alene.)
Uge 18 har været uheldsfri indtil nu (7-9-13!) – på nær ham der faldt baglæns ned fra sin altan mandag aften (!!!). Heldigvis boede han i stueetagen. Der går rygter om, det var noget med alkohol – hvilket er dårligt kombinerbart med cykelferie. Straffen kom vist også på vej op af hullet næste dag, forlød det. Vedkommende gik i hvert fald i seng uden aftensmad, da han kom hjem kl. 18.30.
Ingen har sagt noget