0 In Cykeltøj

Ingen ny vintercykeljakke til den dame

Og i år KAN min gamle vintercykeljakke bare ikke mere – den klarer ikke en 12. sæson. (Lynlåsen har ikke duet i 2 år).

Jakken er smidt ud.

Jeg har i flere sæsoner forsøgt at købe en ny klubvinterjakke – men jeg har ikke kunnet skrue min torso ned i de modeller, klubben fører. Jeg er gået fra butikken med uforrettet sag og penge på lommen.

Håbet har været, at klubben er gået tilbage til Giordana (samme mærke som den gamle), som skulle være lidt bredere i modellen.

Nu er de nye vinterjakker kommet hjem og forleden fik jeg en jakke leveret ved døren. En str. XL, lige som den gamle.

Men ak …

Jeg lignede en KLOVN i jakken!

En tragi-komisk ”Sad Clown”, også i den nye model.

Det er rigtig dejligt, at jakken går så langt ned over røven. Så varmer den godt”, sagde Kaj opmuntrende, da han så mig stå foran spejlet (det hjertensgode menneske). Og han tilføjede: ”Ret dig op!”.

Det blev jeg desværre hverken højere eller tyndere af.

Jakken når helt ned på til lårene og ærmerne er 20 cm for lange – men til gengæld når den lige præcis rundt om mig.

Jeg forestiller mig producenterne tænker, at ingen kan være SÅ bred og SÅ kort på én gang!

Duer ikke. Af med jakken.

Jeg må levere den tilbage. Jeg kan ikke betale 700 kr. for et stykke textil der sidder så dårligt på mig.

Jeg var ærlig talt lidt deprimeret, da jeg iført mig Kajs aflagte (kun 1 år gamle) cykeljakke. Han har allerede skiftet den ud med et ny sæt Assos vintercykeltøj …

Jeg smøgede ærmerne 4 gange op. Lagde mit store lygtebatteri ned i baglommen (god plads! Kajs gamle cykeljakke når også godt ned over røven på mig). Så drog ud på en mørk og ensom onsdagsaftencykeltur.

Sikke et held, det var bælgravende mørkt – jeg skulle ikke ses i går!

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Read more:
Middelfart-Vissenbjerg-Middelfart 103 km

Nå, men ellers havde vi alletiders Picnictur i dag. Vi cyklede fra broen kl. 09.30 i de sædvanlige grupper. Gruppe C cyklede helt forrygende og overskred næsten den for gruppen aftale...

Close