0 In Kraveben

Ingen operation …

Som jeg lovede mig selv sidste år, da jeg var med min cykelven på besøg hos vores “tossede kirurg”, besøgte jeg ham i dag med henblik på en snak om eventuel fjernelse af skruerne i mine kraveben.

Til min overraskelse blev konklusionen, at jeg ikke skulle opereres.

Flemming Rix forhørte sig om mine gener. Han sagde at de gener jeg beskrev, ikke skyldtes, at der sad en skinne i kravebenene, men kom af nerveskader og vedhæftningskader ved sener, muskler og væv, i forbindelse med at jeg havde være skåret i og pga. de skader jeg havde haft i kravebenene (fra bruddet og pseudoartrosen).

Det ville højst sandsynligt ikke forsvinde, ved at tage skruerne ude.

Tværtimod var der en risiko for forværring, når jeg blev skåret op igen.

Nå??

Ja, han ville da gerne pille skruerne ud, hvis jeg insisterede – men egentlig syntes han vi skulle lade det være. I stedet skulle jeg arbejde med smidighed og blødgørende fysioterapi i skuldre og kraveben.

Ok?

Så …. jeg skal ikke opereres…!?

Og jeg som gik og troede det skulle være mit store efterårsprojekt. Jamen, godt så. Jeg tager metallet med mig i graven! Og når jeg bliver gravet op af arkæologer om 500 år, kan de så stå og undre sig over, hvad det er for noget titanium, der sidder i mit skelet.

Fedt!

“Farvel. Jeg håber aldrig jeg ser dig igen”, sagde kirurgen da jeg gik. “Lige over!”, sagde jeg

You Might Also Like

No Comments

Læg en kommentar