0 In Kraveben

Ingen ost i Pizzatopping!

I nat har jeg sovet dårligt –  jeg har vendt og drejet mig …

Vendt og drejet?!

Nej!

Jeg kan hverken vende eller dreje mig i Kajs seng om natten – jeg har nu  i ca. 33 dage sovet fladt udstrakt på ryggen (dog de seneste uger med mulighed for at ligge en anelse vendt på højre side). At sige jeg “vender og drejer mig” er vist månedens overdrivelse.

Og det er faktisk ved at være et problem for min ryg, som ikke tåler, at jeg er passiv og ubevægelig.

I morges stod jeg så op kl. 7.30, tog fitness tøj og kondisko på og spadserede en tur til vandet. Der er ca. 1000 meter derned og vejret var så dejligt. Jeg mødte både kondiløbere, hundeluftere, golfspillere og morgenbadere på min vej. Lillebælt var havblik og der herskede en dejlig sommerstemning på marinaen.

Jeg gik i et raskt tempo og forsøgte at svinge min højre arm frem og tilbage i pendulsving. Det skulle være så godt, men det føles som om én eller anden har fat i min skulder med en knibtang.

Sådan en times spadsere tur er mere motion, end jeg har fået i mange uger.

Herhjemme tog jeg morgenkaffe og avis på terrassen. Og i dag fik jeg chokerende ny viden fra avisen: Der er ingen ost i Pizzatopping!!

You Might Also Like

No Comments

Læg en kommentar