En kommentar fra Merete bragte mig forbi Xenias blog – en madblog opstået på inspiration fra filmen “Julie & Julia” hvor kvinden Julie sætter sig for at lave alle opskrifter i Julia Childs kogebog “The Art of French Cuisine” inden for et år – hvilket hun blogger om.
Dejlig film – iøvrigt også en dejlig blog, Xenias.
Idet jeg så klikker mig rundt og læser forskellige sider, sker dette:
En reklame for kartoffelchips overtager Xenias dejlige madblog!!!
Det er hverken spam eller hacking, men noget Xenia har givet kartoffelchipsen lov til at gøre, fordi hun kører reklamer i toppen af sin blog.
Det virkede bare så absurd, fordi bloggen netop handler om hjemmelavet og lødig mad – sågar LCHF, som bunder i værdierne med “fra jord til bord”. SÅ langt fra kartoffelchips.
Jeg oplevede det samme den anden dag, da jeg skulle ind på youtube og se en forelæsning fra en amerikansk universitet, hvor temaet var sukker og sundhed. Før jeg kunne få lov at åbne forelæsningen, var jeg tvangsindlagt til at se nogle sekunder af en HYSTERISK grinende musikvideo fra Kims – “Kims snager af nere” (eller “Kims snager af NEGER?!” – kontrasten, paradokset og absurditeten var himmelråbende.
Uhhhh – det minder mig om det herrens år 1993, hvor jeg startede på et vikariat på Nordisk Kelloggs. Jeg blev vist rundt og introduceret til alle mine nye kollegaer – således også Ernæringschefen. Joh – Nordisk Kelloggs i Svendborg havde en Ernæringschef ansat. Og så siger min kollega (som jeg allerede havde snakket lidt mere med) saftsusemig, da vi står der: “Ja, Helles børn må jo ikke spise Kelloggs til morgenmad, fordi hun synes det er usundt” (uuhh – havde hun behøvet at citere mig, lige der?).
Tak spids, hvor fik jeg læst teksten! Og Ernæringschefen fik vist, at hun kunne sit kram som Ernæringschef og ikke uden grund, var ansat hos en producent, der producerer et produkt, børn ikke burde fodres med.
Selvom hun ikke ændrede min grundlæggende holdning til usunde morgenmadsprodukter (jeg har den endnu), fik hun lukket munden på mig, så jeg aldrig turde lufte min holdning til den sag mere – i hvert fald når jeg var på arbejde. Ærgerligt, at jeg ikke kan huske ordlyden af det hun sagde.
Nå – lørdagen venter. Min fede LCHF omelet med salat er nedsvælget. Vejret lover pragtfuldt – og Kaj samlede min racercykel i går. 🙂
Ingen har sagt noget