0 Udgivet i På skrump

Januarkuren, dag 15

Januar kuren 2016 har nået sin 15. dag og samtlige dage er efterlevet efter HyggeHelles værdier om en-stor-krammer til mig selv, masser af sund mad, glæde ved at tilberede den og “ditto” ved at spise den (gerne sammen med mennesker, hvis selskab jeg kan li’).

Kun tre fornuftige måltider om dagen (det spiser de fleste normale mennesker) og omkring 1500 kalorier at svælge i. Prioriteringer, behovsudsættelser, tilvag og fravalg.

Fredag morgen er vejedag, men desværre glemte jeg at veje mig her til morgen. Jeg vejer mig (af princip!) kun iført briller, så er man klædt på, har spist morgen mad og har drukket en halv liter kaffe, ja – så må turen på vægten altså vente til næste dag.

I virkeligheden kom jeg først i tanke om fredagsvejningen senere (jo, jeg glemmer “krop”, når jeg lever sundt og har det godt i den. Så holder den nemlig op med at råbe til mig hele tiden.) Det skete da jeg åbnede min computer og så Facebooks besked “Du har minder på denne dag …”, som kommer hver morgen. Jeg scroller igennem beskeden (som jeg ikke har gidet undersøge, hvordan jeg slår fra) og tænker, “du godeste, er det allerede X år siden …”.

I dag skrev den blandt mange den her til mig:

ikketabtsig2009

Hvad skal jeg tænke om det?

 

 

Andre blogindlæg

Ingen har sagt noget

Læg en kommentar