0 In På skrump

Januarkurens dag 15

Januarkurens dag 15 starter med en omgang hjemmetræning. 40 minutters all-round kropsøvelser på stuegulvet. Jeg kan dem til bevidstløshed – jeg har dyrket gymnastik i mere end 30 år!

Ahhhh – det gør godt i kroppen.

Jeg gik ellers i seng med mavepine fredag aften. Efter endt arbejdsdag havde jeg først en aftale hos optikeren. Jeg skal have skærmbriller (og det glæder jeg mig til, for hvor kan jeg dog SERIØST bare ikke se noget, foran en skærm – og her sidder jeg som bekendt en hel del). Optikeren kan følge mit syn 22 år tilbage i sit arkiv, og kunne fortælle, at de briller jeg fik i 2011 faktisk stadig duer. Det gør mine cykelbriller med styrke også. Det er faktisk kun skærmbiller jeg mangler, så det blev et (relativt) billigt besøg.

Efter endt synsprøve, tog jeg en hurtigt beslutning om et stel (nok til optikerens store lettelse – kl. var 10 min. i fyraften). Det koster kun 1 kr. fordi det er skærmbriller. Pyt med hvordan brillestellet ser ud – bare JEG kan se ud!

Så hjem til Kaj, der havde købt noget lækkert til grillen. Jeg lavede Salattøsens Grønkålscoleslaw og bagte kartofler.

Og så var det, vi ikke KUNNE lade være med, at åbne en flaske rødvin og dele den.

Hold-nu-kæft – den menu smagte så englene sang. Jeg sendte en tanke til Dansk Brand & Sikringsteknisk Institut, som havde givet vinen, en Mulburry Shiraz 2015, (til min chef, ganske vist, men han er god til at sende den slags gaver videre ned til os medarbejdere på gulvet).

Vinen blev januars første cheat.

Men så var det, at vi blev så lækkersultne, da vi kom hen i sofaen efter middagen.

Og som bekendt er vores skab stadig propfyldt af juleslik (også gaver), som vi slet ikke nåede at spise i julen. Så vi endte med at fylde en skål og jeg spiste vel ca. 2 gode håndfulde brændte mandler, chokolade og andet syndfuldt.

Og gik i seng med mavepine!

Og dårlig samvittighed.

Hmmm …. På januarkuren (januarkrammerens!) dag 15 minder jeg mig selv om, at et cheat er OK, bare man kommer videre og tilbage på sporet.

Så OP til morgentræning, Kajs sunde, hjemmebagte morgenboller og i gang med lørdagen.

You Might Also Like

No Comments

Læg en kommentar