0 Udgivet i Helbredet

Jeg dør af skræk!

I søndags var Kaj og jeg ude at cykle gravel. Det var hundekoldt og det stormede en halv pelikan. Chill-faktoren var enorm, ude på det åbne land. Jeg var så tung og træt og næste morgen var jeg småforkølet.

Ikke noget mærkeligt i det. Det har jeg prøvet masser af gange, når jeg har “cyklet uden trusser“.

For en sikkerheds skyld tog jeg en af de selvtest, vi har liggende i skabet. Man kan jo ikke møde halv-forkølet op på arbejde i disse coronatider. Man må kunne dokumentere, at man er corona-virus-fri. Men man for vel får helvede ikke Corona af, at cykle uden trusser?!

Testen var negativ. Heldigvis.

Den var også negativ næste dag.

Men dagen efter, viste 2 røde streger sig saft-suse-mig på min quicktest. Kunne jeg virkelig være Coronasmittet?!

Det ville egentlig ikke være underligt, hvis jeg var blevet smittet. Alle restriktioner er ophævet. Vi må menge os alt det vi vil, med hinanden, selvom smitten stiger og stiger og stiger derude – virkelig svært at vænne sig til, efter det vi har levet under de seneste år.

Dertil kommer, at jeg sidder i et mindre fælleskontor, hvor 4 ud af 7 har været coronasmittede (sammen med hele deres familier) og dermed sygemeldt inden for de 2 sidste uger.

De er allesammen vaccineret 3 gange, lige som mig. Og alligevel …

Jeg blev skrækslagen!

Med al den ballade, den her Coronavirus har været årsag til i verden, de seneste 2 år, blev jeg ramt at DØDSANGST. Og det selvom jeg ikke er nær så forkølet, som jeg eller kunne være “i gamle dage” (før coronaen) hvis man fik sig en omgang bihule- eller halsbetændelse.

Jeg har stadig ikke haft feber, siden 1980’erne …

I dag har jeg arbejdet hjemmefra. Jeg har allerede fantasier om, at være årsag til at slå nogen ihjel (ved at smitte dem og dermed måske indirekte deres gamle forældre).

Jeg har fået foretaget en PCR test, som jeg nu venter på svar på. Jeg håber virkelig, at kviktesten tager fejl (og det gør kviktests tit).

Jeg dør af skræk, hvis jeg har Corona !!!!

Mine kolleger sender dommedagsagtige beskeder til mit hjemmekontor, med ordlyden:

God bedring.

Må du få et mildt forløb …”

Andre blogindlæg

Ingen har sagt noget

Læg en kommentar