2 In Sikker på cykel?

“Jeg falder, jeg falder. Bum. Der faldt jeg”

I aftes indviede vi Baghjulets nye startsted ved Hindsgavl Naturcenter. Efter 30 år med start fra pladsen ved den gamle Lillebæltsbro, flytter vi rundt om hjørnet, på den her fine, fine plads, med ro og rum og faste cykelstativer. Det bliver SÅ godt.

mangecyklister2

Og mere end 100 Baghjulere var mødt op, for at festliggøre dagen og vejret var så fint. Borgmesteren holdt tale og formanden holdt tale og der var kransekage og boblevand (med og uden alkohol) til alle.

Bagefter var der cykeltur. Jeg var turlederafløser for Børge i D gruppen. Vi havde én time at cykle i, inden solnedgang.

Når man kører ud fra Hindsgavl Naturcenter, kan man ikke cykle til højre på racercykler, pga. flere dyrestier, som man ikke kan passere på smalle dæk (til nøds på mountainbike, selvom skiltningen forbyder det). Så min gruppe D kørte til venstre, op mod Brovejen.

Herfra kan man enten køre mod højre (ind mod Fyn) eller til venstre (mod Jylland).

De fleste grupper kørte mod højre i går, altid de hurtigste grupper først, sådan at de langsomme ikke “danner prop” ud af byen.

Det er TRÆNGSEL når mere end 100 cyklister skal sluses ud på tur. Se bare det her arkivbillede fra Brovejen, taget på det sted, jeg beskriver her, på en ganske almindelig træningssøndag.

mangecyklister3

SÅ populært, er det blevet at cykle og at cykle i Motionscykelklubben Baghjulet!

Da jeg og gruppe D kørte op af Brovejen og nåede til krydset ved Fasanvej, så vi godt, at gruppe B holdt stille. Det så ud som om, der have været styrt?

Jeg scannede lige gruppen.

Kaj stod op. Check.

Nikoline stod op. Check.

Vi kørte uden om gruppe B og fik en fin D tur ude omkring Strib, Brændeskov og Vejlby. Vi var tilbage i Middelfart kl. 19.29. Da var solen gået ned.

Først da jeg kom hjem hørte jeg, at Nikoline var én af de 3-4 B ryttere, som havde været styrtet! En bil var kørt ud fra Fasanvej og direkte ud gennem Gruppe C og B. De forreste måtte bremse op og det gav styrt.

Ingen kom alvorligt til skade – lidt skrammer og blå mærker. Én cykel, var vist ret ødelagt. Bilisten kørte videre, uden at se sig tilbage.

Som Nikoline bagefter sagde, det gik for hurtigt til, at man kunne nå at blive bange, men mærkeligt nok langsomt nok til, at hun sad og tænkte: “Nå. Nu ved jeg godt hvad der sker. Nu er der ikke andet at gøre, et at lade mig falde med ned. Jeg falder. Jeg falder. Bum. Der faldt jeg”.

Pyyyyhhh!

Hvorfor er vi blevet sådan en familie, der skal cykle?!

Hvorfor kan vi ikke bare sidde hjemme i sofaen og spise chips og se Vild med Dans lige som alle de andre? :-/

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    Merete
    25. september 2013 at

    Hvorfor er vi blevet sådan en familie, der skal cykle?!
    Hvorfor kan vi ikke bare sidde hjemme i sofaen og spise chips og se Vild med Dans lige som alle de andre?

    Det ene udelukker vel ikke det andet.
    Og man behøver altså ikke nødvendigvis at spise chips når man ser Vild med dans… honningmelon og gulerodsstave går også an 😉

  • Reply
    Helle
    25. september 2013 at

    Chips lød bedre. Men det går selvfølgelig slet ikke, hvis man samtidigt holder op med at cykle.

  • Læg en kommentar