Åhhh – jeg er en glad amatør. Og nu har jeg plantet 40 planter i min lille rækkehushave.
Der er “Pink Peal” Lathyrus og Kortlæbe. Roserne – Bonica 82, hedder de. Der er Hortencia.
Der er Lammeører (som jeg har set flotte billeder af på diverse haveblogs.)
Der er 2 forskellige slags Ridderspore (jeg gemmer de labels, der sidder på potterne, så jeg kan huske hvad de hedder), flere forskellige slags Brudeslør, Kattehale og Sct. Hansurt.
Krydderurter, selvfølgelig – Salvie, purløg, oregano, mynte.
Og så er der lavendelhækken, som jeg satte som noget af det første.
Jeg læner mig tilbage i hængesofaen og venter spændt på, om det hele “slår rod” og giver sig til at gro.
Der er helt sikkert noget der dør, noget der er sat for tæt eller forkert – nok er jeg en glad amatør, men jeg befinder mig i det Joharis Vindue kalder “det åbne vindue” – jeg (og andre) er vidende om min uvidenhed og dermed er der god grobund for udvikling.
Og så ser det da ikke så skidt ud, når man tænker på udgangspunktet, for ikke ret mange uger siden 🙂
No Comments