2 In Arbejdslivet

Jeg har elsket!

Jeg indrømmer det uden at skamme mig: Jeg har elsket mine hjemmearbejdsdage i Coronatiden!

Jeg har elsket frokostpauserne, alene på terrassen. Tavsheden med mig selv.

Jeg har elsket arbejdsroen. Koncentrationen. Fordybelsen.

Jeg har nydt den ekstra tid, jeg har haft, fordi jeg ikke har skullet ud i morgentrafikken. Overskuddet (til 200 km morgenløb før arbejdet, f,eks.)

Fri, når jeg har fri. Ingen transport tid.

For mig har corona-tiden været et pusterum fra kontorsladder og korridorsnak. Andre menneskers humørsvingninger og utidig indblanding, der forveksles med “sparring”. Giver vi virkelig hinanden noget? Eller forstyrrer vi bare hinanden i vores arbejde? Hvis man trækker den tid fra, hvor vi “sparrer” og snakker privat, hvor meget er der så EGENTLIG tilbage af en 37 timers arbejdsuge?

Jeg har ikke savnet mine kollegaer, for de har hele tiden været der når jeg skulle bruge dem. På mail. På telefon. På teams. De var aldrig væk.

Jeg har faktisk arbejdet alene siden 17. marts, for selvom jeg kørte på “udekontoret” hver 2. dag, sad jeg stadig alene (med 1 kollega, der sad i den anden ende af huset).

Er jeg virkelig så asocial?

Overhovedet ikke! Jeg har også brug for venner, familie og socialt samvær og jeg har fået mit sociale behov 100% dækket ….. i min fritid – når jeg var færdig med mit arbejde.

Har jeg så arbejdet mindre, da?

Snydt?

‘Fesen den af’ når ingen kunne kontrollere mig?

Nej!

Tværtimod!

Jeg har arbejdet mere, været mere effektiv. Produceret mere og kunnet levere mere. Nogle dage glemte jeg at “gå hjem” fra mit hjemmearbejde, simpelhen fordi jeg var i flow de dage og i gang med noget, jeg godt kunne li’ at lave. Jeg fik mere fra hånden. Og det gjorde jo ikke noget, at jeg ikke “gik hjem”. For jeg var jo hjemme. Kartoflerne stod jo lige og kogte, Kaj var ude at cykle og jeg nød alenetiden på mit kontor.

Ingen hastværk.

Jeg kunne aldrig glemme at gå hjem fra mit udekontor …

Jeg kan faktisk ret godt lide at arbejde. Jeg arbejder altid, har altid gjort det og vil sikkert gøre det lige så længe jeg har helbred og forstand til det – desuagtet om nogen betaler mig for det jeg laver eller ej.

Men nu er min tid med alenearbejde snart slut.

Fra i næste uge vender normalen tilbage på min arbejdsplads og jeg skal igen hjemmefra fra 7:15 til 16:45 5 dage om ugen.

Det er vemodigt …

Med venlig hilsen

HyggeHelle
Introvert i et storkontor

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    Liselotte
    2. juni 2020 at

    Så er vi to … for jeg har – ved alt der er mig kært – også ELSKET denne tid og den måde at arbejde på. Jeg er med dig HELE vejen. Jeg er så heldig, at jeg formentlig kan gøre denne arbejdsform til en del af min hverdag fremover, for jeg er bare SÅ meget mere effektiv og et langt skønnere menneske, fordi jeg får lov til at være mig selv – og jeg er også social og elsker samvær med venner, men jeg arbejder gerne hjemmefra forever 🙂

  • Reply
    LONE LOMHOLT
    3. juni 2020 at

    Jeg er så heldig – eller jeg har truffet nogle aktive valg, der betyder, at jeg altid arbejder hjemme og har gjort det de sidste 26 år. Jeg er langt mere produktiv på mit eget kontor end mine “kolleger”, som arbejder på udekontor, og jeg giver dig ret i alt det, du skriver!

  • Læg en kommentar