Juleaften 2019 var også den aften, hvor vi tog mod til at gøre det HELT anderledes med julegaverne.

Vi aftalte, at vi IKKE måtte købe nye ting til hinanden. Gaverne skulle være brugte eller hjemmelavede. “Klimavenlige julegaver”, kaldte vi det.
Nogen synes, at det gjorde det hele meget sværere, mens andre straks gik frisk på udfordringen, fuld af idéer. Vi kunne i hvert fald konstatere, at der IKKE kom til at mangle gaver under juletræet, selvom vi ikke havde købt nye ting og byttet bestillingslister (ønskelister).
Det blev SÅ godt. Det var SÅ fine brugte og hjemmelavede gaver, folk havde fundet på.
Jeg fik f.eks. et brugt smykke. Det har været min salig farmor i Faaborgs – men nu er det mit 🙂

Af andre dejlige gaver jeg fik kan nævnes bøger (antikvar), bluser, jakke, et brunch-kit, hjemmestrikkede yoga-strømper, hjemmestrikkede karklude, hæklede servietter, strømpebukser og en kniv.
Kaj blev også flot begavet med brugte ting. Af min far fik han f.eks. den fiskestang, som han Kaj lånte af ham i sidste øjeblik før han tog til Norge på fisketur i maj (hans egen stang var i udu). Flittige læsere vil vide, at Kaj fangede en KÆMPESTOR FISK på netop den fiskestang. Kajs store laks på 13,25 kg. er indtil videre DEN STØRSTE ‘Fisk tatt mellom 01.01.2019 – 01.01.2020 i Orkla / Vollhølen Snoen‘
– og nu er fiskestangen hans.

Vi sluttede med Ris à la Mande sent om aftenen, da alle pakker var pakket ud. Jeg fejrede den gode juleaften med kirsebærvin.

Hmmmm … Kijafaen, den jeg gerne kører land og rige rundt efter – den smager fantastisk, men KUN juleaften.
2 Comments
VenterpaavinBlog
26. december 2019 atDet lyder som en dejlig jul, brugte gaver skal man ikke kimse ad 😀
Helle Stougård
29. december 2019 atJa, det var sjovt og anderledes. Jeg kan anbefale det.