0 In Gravel biking

Kaffegrums & Grusveje i Tørring

Idag: Kaffegrums & Gruseveje i Tørring og omegn.

Vi var ca. 10 Baghjulere tilmeldt arrangementet, som startede fra Peters privatbolig i Tørring.

Dorte og jeg kom til at køre i en god 8-mandsgruppe.

Jeg ÆLSKER gravel, når det er rigtigt gravel … ikke MTB terræn …. men grusveje. Og når vejret så ovenikøbet er tørt og solrigt, så bliver det ikke bedre.

Der er ikke noget, som at sidde i en hvid støvsky på sin cykel.

Og rigtig gravel finder man bedst i Jylland, hvor der er de lange lige, nærmest uendelige grusveje, hvor en gravel cykel kommer til sin ret. Hvor man sidder i et jævnt “landevejs-tråd” og rugbrødsmaskinen bare kører.

Vi så mange kendte stednavne og snakkede om, hvornår vi havde været her. Vi har helt sikkert været i området. Bla. kørte vi på dele af Hærvejen, hvor nogen var ude at vandre.

Vi kom også igennem hyggelige skovområder, hvor vi snakkede om, at vi burde kunne risikere at møde en ulv.

Ruten vi kørte var 66 km lang og på 66 km grus, får men den onde-lyne-mig brændt nogen tændstikker af. Vi sluttede i Peter Meinerts (DGI arrangørens) private hjem, hvor der blev serveret kaffe, kakao og studenterbrøds-kagemand.

Vi blev der nu ikke så længe efter endt tur, for vi skulle alle sammen skynde os videre. Vi ville gerne nå Cykel-Kai’s afskedsreception og det gjorde vi – ankom trætte, svedige og glade og kunne takke af med en (berørt!) Cykel-Kai, som nu lukker sin forretning og går på pension i en alder af 70 år, efter 45 år med cykelforretning. Vi blev budt på hotdogs og fadøl og mødte mange kendte ansigter. De kunne fortælle, at der havde været snebyger herhjemme. Hvor var vi dog heldige med solskinsvejret i Tørring! Enkelte gjorde nogle gode afskeds-køb. Kaj fik fyldt op i vores lager af bremseklodser.

Og SÅ hjem og restituere 5 kvarter i timen. Jeg skal være turleder til sæsonstart i morgen og jeg kommer kun, hvis det IKKE sner!

You Might Also Like

No Comments

Læg en kommentar