Kanel til Niko

I dag fylder Nikoline 25 år og for første gang i 3 år, er vi ikke på vej til Paris på dagen.

Nikoline ankom kl. 7.30 i morges med rundstykker og kanelsnegle – Hun og Kaj skulle på lang tur til Faaborg – 160 kilometer. Den sidste lange tur inden Nikoline cykler til Paris på fredag.

Mens Kaj og Nikoline spiste kanelsnegle, snakkede vi om, hvor gammeldags det er, at man skal have kanel, når man er ugift som 25 årig. Hvor mange  er overhovedet gift i en alder i 25 i dagens Danmark?

Vi hyggede os – i hvert fald indtil Kaj pludseligt, lige så stille og roligt siger: “Nej, se. Der løber en mus ude på terrassen”, hvorpå jeg råber: “NAAAJ, DET ER LØGN!!!“. Det fik de andre til at bryde sammen af grin over mig. Det var jo bare en mus, ikke en stor tiger.

Nu tør jeg næsten ikke have havedøren åben, af skræk for, den kommer og løber ind.ER som bekendt ikke så vild med mus.

Efter morgenmaden tog jeg en 70 kilometers cykeltur sammen med Niels O. og Allan – de eneste 2, der mødte op i D/C grupperne. Hvor er det fedt at cykle, bare 3 sammen. Jeg tør meget bedre, at træde igennem, når der ikke ligger 15 ryttere foran mig.

Under turen foreslog Niels, om vi ikke skulle lave en tur til Motionscykelløbet Claude Criquielion i Belgien til næste år. 170 km? – “Så er der jo noget at træne efter“, lokkede Niels. HOLD DA OP, det lyder fristende – det ville ellers være noget af et mål! jeg ved slet ikke, om jeg turde satse på, at kunne klare det.

Vi tog alle de små veje vi kunne finde og var godt brugte, da vi kom hjem.

Jeg kan sagtens nå et middagshvil, inden Nikolines gæster kommer til grill i aften.